Næstved Lokalforening

Velkommen til Næstved Lokalforening

I Næstved lokalforening brænder vi for at hjælpe de dårligst stillede børn i vores lokalområde. Det gør vi, fordi alle børn har ret til en god og tryg opvækst. Hvis du vil være med til at gøre en forskel, er du er meget velkommen til at kontakte os – vi har altid brug for flere frivillige hænder.

Det arbejder vi med
Som frivillig i Red Barnet Næstved får du mulighed for at gøre en indsat med lige dét, du brænder for. Hvad enten du vil hjælpe med fundraising, landsindsamling, bestyrelsesarbejde, genbrugsbutikken eller arrangere sociale aktiviteter med børn og familier fra lokalområdet.

Familieoplevelsesklub
I vores familieoplevelsesklub giver vi oplevelser til børn og deres forældre, som af økonomiske, sociale eller helbredsmæssige årsager ikke selv har overskud til aktiviteter i en trængt hverdag. Aktiviteterne kan være alt fra madklubber til skovture, museumsbesøg og teaterture.

Red Barnets Genbrugsbutik

Vær med til at gøre en forskel ved at sælge tøj, legetøj og udstyr til børn. Butikken ligger på Ringstedgade 19A centralt i Næstved. Læs meget mere om vores fokus på BARN til BARN-konceptet, åbningstider, tilbud, aktiviteter mm. på genbrugsbutikkens side eller genbrugsbutikken på Facebook.

Frivillige i Red Barnet bidrager desuden til Red Barnets årlige landsindsamling den første søndag i september. Læs mere om landsindsamlingen.

Støt Red Barnet Næstved lokalforening

Alle aktiviteter i Red Barnet Næstved er frivillige. Vi samarbejder med en række foreninger lokalt og kommunalt for sammen at tilbyde aktiviteter for de dårligt stillede børn og familier. Vi kunne ikke lave alle vores aktiviteter uden støtte og opbakning fra det lokale erhvervs- og foreningsliv. En stor tak til jer.


Hvor kan du følge os?