Modelfoto: Red Barnet

At være frivillig i Red Barnet Hovedstaden

I Red Barnet Hovedstaden har du mange muligheder for at blive frivillig.

Du kan som frivillig være med til at drive en genbrugsbutik eller give børn gode oplevelser på vores ferielejre eller i en af vores familieklubber. Du kan også få erfaring med fundraising, events, rekruttering eller kommunikation i vores lokaludvalg, hvor du kan bruge dine kreative evner og projektlederfærdigheder. Samtidig kan du blive del af et stærkt fællesskab med et godt sammenhold, blandt andet ved at deltage i forskellige kurser og hyggelige arrangementer i foreningen.

Du kan finde vores nuværende ledige stillinger på frivilligjob.dk og følge med, når vi slår nye ledige stillinger op. Du er også altid mere end velkommen til at skrive en uopfordret ansøgning til os på lokalforeninghovedstaden@redbarnet.dk. Klik på knappen nedenfor, for at tilmelde dig som frivillig.

Bliv frivillig nu

Er du klar til at blive frivillig? Så tryk på knappen og udfyld vores formular! Vælg blot "Hovedstaden" og "Hovedstaden Lokalforening" når du søger.

Bliv frivillig

Gør en forskel for børn og unge – lokalt!

Læs mere om de forskellige slags frivilligstillinger herunder. Du kan trykke ind på hver enkelt, hvis du vil vide mere.

Bliv en del af vores aktiviteter

Genbrugsbutik

Som frivillig i en af vores genbrugsbutikker står du for den daglige drift – lige fra kundebetjening og vinduesdekoration til sortering af tøj og lettere rengøring. Har du fire timer i overskud om ugen og lyst til at hjælpe?

 

Ferielejr

Som frivillig i vores ferielejre vil naturen danne ramme om mange af dine aktiviteter. Vær med til at give børn og unge oplevelser som styrker deres trivsel og fællesskab med oplevelser såsom fisketure, udflugter til skoven og mad over bål.

 

Naturklub

Som frivillig i vores naturklub får du mulighed for at give børn unikke oplevelser i naturen. Du er med til at planlægge og afholde aktiviteterne og sikre at alt sker i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab, der styrker børnene og giver dem en bedre hverdag. 

 

Familieoplevelsesklub

Som klubfrivillig er du med til at planlægge og afvikle aktiviter, fx kontakt til samarbejdspartnere, invitation af deltagere og hjælp til madpakker. Vi forventer, at du deltager i minimum fem aktiviteter om året, samt planlægningsmøder.

Som klubleder får du det overordnede ansvar for driften og udviklingen af familieoplevelsesklubben. Det er din opgave at sørge for, at frivilligteamet og klubben fungerer, planlægge og afvikle frivilligmøder, hjælpe med fundraising og samarbejde med kassereren i lokalforeningen.


 

Bliv en del af vores udvalg

Bestyrelse

Som frivilligt bestyrelsesmedlem er du med til at sætte retning og arbejde strategisk og organisatorisk med vores lokale aktiviteter som f.eks. familieoplevelsesklubber og lejre for sårbare børn og familier.

 

HR

Som HR-frivillig sørger du for, at der er nok frivillige til de enkelte klubber samt rekruttering af nye frivillige til familieklubberne. Her vil du også være med til at klæde de frivillige godt på, inden de starter op.

 

Kommunikation

Som kommunikationsfrivillig er du med til at formidle lokalforeningens arbejde via SoMe, lokalaviser, hjemmesiden, foldere mv. Du får både mulighed for at lægge de strategiske linjer, men du får også meget hands-on, praktisk erfaring med kommunikation.

 

Økonomi & fundraising

Som økonomifrivillig står du for budgetter for klubberne, refundering af udlæg, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse til hhv. Red Barnet og de fonde og udvalg, som donerer penge til arbejdet i klubberne.

Som fundraisingfrivillig er du med til at søge fonde, puljer og sponsorater til at finansiere vores større ture og aktiviteter på tværs af klubberne.

Nysgerrig? Se vores formand Christine fortælle mere!

Se en kort video på vores Instagram, hvor Christine fortæller lidt om, hvad der kræves for at være frivillig i Red Barnet Hovedstaden!

"Vi vil hjælpe udsatte børn – ellers var vi ikke frivillige i Red Barnet Hovedstaden!" – En frivillig

Frivillig_bod

Find også Red Barnet Hovedstaden på