Hovedgård Lokalforening

Modelfoto: Red Barnet

Velkommen til Hovedgård Lokalforening

Genbrugsbutik for børnetøj

Som den første af Red Barnets lokalforeninger åbnede Hovedgård den 13. september 2002 en Red Barnet Genbrugsbutik på Horsensvej 12B i Hovedgård.

Lokalforeningen i Hovedgård blev stiftet den 2. oktober 1967 med det formål at bygge en børnehave i Fruenshave med plads til 40 børn. Den stod færdig 2. januar 1972. Senere fulgte opførelsen af endnu en børnehave "Vildrosen", som var færdig den 2. januar 1979.

Genbrugsbutik

I dag har vi mange aktiviteter, hvor vores genbrugsbutik er vores hovedaktivitet. Har du lyst til at høre mere om vores aktiviteter og eventuelt give en hjælpende hånd, er du velkommen til at kontakte os.
Vi sælger børnetøj, legetøj og andre genstande til brug for børn.

Gaveartikler

På Stationsvej 3, Hovedgård kan alle vores gaveartikler købes, når medlemmerne er til stede mandag aften (19 og 21).
Hos os kan du købe de populære varmepuder, som hjælper på ømme muskler og nakkesmerter. Prisen er kr. 45,00.
Har du specielle opgaver, så henvend dig til os, så kan vi finde ud af, om vi kan hjælpe.

Aktiviteter

Hver mandag aften fra kl. 19 - 21 mødes mange af komiteens medlemmer på Stationsvej 3, Hovedgård for at fremstille varer til vores forskellige aktiviteter.
Hvert år holder vi stor juletræsfest for ca. 250 børn. Derudover afholder vi tombola i forbindelse med bankospil to gange årligt

Vil du være frivillig hos Red Barnet?

Som frivillig i Red Barnet kan du være med til at hjælpe udsatte børn og deres familier gennem en af Red Barnets lokalforeninger. Her kan du fx være med til at arrangere ture, aktiviteter og ferielejre.

Bliv frivillig hos Red Barnet