Holstebro Lokalforening

Modelfoto: Red Barnet

Velkommen til Holstebro Lokalforening

Holstebro Lokalforening blev stiftet i september 2011. Vi er omkring 15 frivillige, og vi søger hele tiden nye.


Hvad laver vi?

Vores Familieoplevelsesklub består af 40 familiemedlemmer med børn i alderen 1 – 15 år. Vi har årligt 10 arrangementer, som bliver planlagt af de frivillige. Vores arrangementer er beskrevet i vores pjece: Familieoplevelsesklub

En gruppe af de frivillige står for fundraising. Det er denne gruppe som står for at lave ansøgninger til de lokale fonde. Herudover har vi indsamlingsbøtter i de lokale butikker, hvor vi håber de lokale borgere vil støtte os med store og små mønter. Dette bidrag går udelukkende til Familieoplevelsesklubben i Holstebro.

Hvis Red Barnet vurderer, at der skal ydes hjælp i et katastrofeområde ude i verdenen, så er det vigtigt at få samlet penge ind hurtigst muligt. Derfor bytter vi vores indsamlingsbøtter med bøtter til katastrofeindsamling i løbet af 48 timer.


Hvem er vi?
Vi frivillige er en blandet gruppe med forskellige baggrund. Vi har et godt sammenhold og er gode til at tage imod nye frivillige.

Vi mødes ca. hver anden måned. Udover dette er der møder i de forskellige grupper, som planlægger oplevelsesklubbens arrangementer, fundraising og katastrofehjælp osv.
Som frivillige skal man deltage i 50 % af møderne og arrangementerne.


Tak for støtten
For at vores Familieoplevelsesklub kan lade sig gøre, har vi fået stor støtte fra lokale virksomheder – alt fra penge til materialer og mad. Tak for jeres støtte. Har du spørgsmål til vores lokalforening eller vil du som enkelt person eller vil dit firma give en donation. Så kontakt os på mail eller pr. telefon.