Holbæk Lokalforening

Modelfoto: Red Barnet

Hvad arbejder vi med?

Vi arbejder for at give børn i udsatte positioner i Holbæk og Odsherred Kommune et godt børneliv med fællesskaber, tryghed og samvær med familien. Vi hjælper børnene med at lære at skabe relationer.
Som frivillig i Red Barnet Holbæk kan du arbejde med netop det, du synes er mest interessant: sociale aktiviteter for børn og deres forældre fra lokalområdet, fundraising, bestyrelsesarbejde, HR eller kommunikation og PR.

I vores lokalforening har vi en Familieoplevelsesklub samt en lejr, som afholdes en gang om året.


Familieoplevelsesklubben
Familieoplevelsesklubben er for børn i udsatte positioner og deres familier i Holbæk og Odsherred Kommune. Det er familier, som ofte har et begrænset netværk og begrænsede ressourcer, der har lyst til at få nye venner i deres lokalområde. I klubben får familierne mulighed for at mødes med andre familier, samtidig med at børn og forældre tilbringer tid sammen. Klubben mødes ca. en gang om måneden til fælles oplevelser og aktiviteter. De grundlæggende værdier i klubben er: socialt fællesskab, tryghed, genkendelighed, nærvær og kontinuitet.

Aktiviteterne henvender sig til 5-12-årige børn, men små og store søskende er velkomne. Der er plads til ca. 50 børn og forældre i alt i klubben for at sikre ro, tryghed og de bedste muligheder for netværksdannelse. Vores arrangementer kan f.eks. være en tur i skoven med mad over bål og leg og sjov i det grønne,  fælles madlavning og -spisning, fastelavnsfest, et påskearrangement eller en tur i teatret, svømmehallen, skøjtebanen eller Zoologisk Have.

Fælles er, at alle er velkomne, og at klubben giver både voksne og børn mulighed for at lege, have det sjovt og få gode oplevelser. Der lægges også vægt på, at der er gode madoplevelser på programmet med henblik på at øge familiernes interesse og opmærksomhed omkring sund kost, idet udsatte familier ofte lever usundt med overvægt og nedsat levetid som nogle af konsekvenserne.


Støt Red Barnet i Holbæk
Alle aktiviteter i Red Barnet i Holbæk drives af frivillige. Vi modtager støtte fra Holbæk Kommune til vores sociale arbejde med aktiviteter for de dårligst stillede børn i kommunen samt deres familier. Derudover bliver vi støttet af det lokale erhvervs- og foreningsliv, og uden denne støtte kunne vi ikke være så aktive til glæde for børnene og deres forældre. Stor tak for al jeres hjælp og støtte.


Vær med
Vi søger flere frivillige, der vil være med til at styrke vores forening og give børn gode og givende oplevelser sammen med deres familier. Vi forventer, at du som frivillig har hjertet på rette sted, er engageret og at du kan deltage i mindst 50 % af vores arrangementer samt i møder og planlægning af ture.


Det får du som frivillig
Du vil som frivillig blive en del af en meningsfuld social indsats, der skaber værdi for børn i vores lokalområde. I Red Barnet får du mulighed for at deltage i gratis kurser som førstehjælp, konflikthåndtering, livredning m.m. 

Kontakt os og hør mere om dine muligheder for at være med:

Forperson: Heidi Mødekjær, Tlf: 42464674
Mail: holbaeklokalforening@redbarnet.dk

På Facebook, Instagram og LinkedIn kan du også følge vores nye tiltag, hvor vi er i gang med en præsentationsrunde af alle de seje frivillige, som året rundt arbejder for at give børnene og deres familier en sjovere hverdag.

Her kan du følge os:
Facebook
Instagram
LinkedIn

Kontakt

Kasserer
Mail: kassererholbaek@redbarnet.dk

Kommunikation
Mail: kommunikationholbaek@redbarnet.dk

Fundraising
Mail: fundraisingholbaek@redbarnet.dk

HR
Mail: hrholbaek@redbarnet.dk

Events
Mail: eventholbaek@redbarnet.dk

Sekretær
Mail: sekretaerholbaek@redbarnet.dk

Familieoplevelsesklubben
Mail: lederoplevelsesklubholbaek@redbarnet.dk

Plads Til Alle
Mail: pladstilalleholbaek@redbarnet.dk

Lejr
Mail: lederfamilielejrholbaek@redbarnet.dk