Hedensted Lokalforening
Velkommen til Hedensted Lokalforening
Red Barnets lokalforening i Hedensted blev stiftet i november 2010. Vi har mange planer og arbejder på at realisere dem alle. Vi brænder for at hjælpe udsatte børn både i Hedensted kommune og globalt.
Hvis du har lyst til at være med til at skabe bedre trivsel for børn, så bliv en del af Red Barnet - Hedensted lokalafdeling.
Hvad arbejder vi med?
- Red Barnets Genbrugsbutik – byens største udvalg af tøj, legetøj og udstyr til børn
- Familieoplevelsesklub – udflugter og oplevelser for børn og forældre
- Landsindsamling – hvert år første søndag i september
- Fundraising og sponsorater – vi søger penge og andre bidrag til vores aktiviteter for børn i Hedensted Kommune.
Genbrugsbutik
Butikken ligger i Bredgade 2, 8722 Hedensted. Tlf. 51448644
Læs meget mere om vores fokus på BARN til BARN-konceptet, åbningstider, tilbud, aktiviteter mm. på genbrugsbutikkens side eller genbrugsbutikken på facebook.
Familieoplevelsesklub
Vi skaber gode oplevelser og fællesskaber sammen med børn og deres forældre. Og børnene får gode fortællinger, som de kan dele med deres kammerater i børnehaven og i skolen. Kontakt Karina Dyrehave Wagner for mere information eller læs mere om Red Barnets familieoplevelsesklubber.
Landsindsamlingen
Red Barnets Landsindsamling foregår hvert år første søndag i september. Vi har fire indsamlingsdistrikter og mere end 100 indsamlingsruter fordelt i hele Hedensted Kommune. Se kontaktoplysninger på distriktsledere nederst på denne side.
Fundraising og sponsorarbejde
Alle aktiviteter i Red Barnet Hedensted er frivillige og vi søger forskellige fonde og sponsorater til at dække udgifter til vores aktiviteter for udsatte børn og deres familier.
Du kan blandt andet støtte Red Barnets lokalforening i Hedensted via MobilePay på telefonnummer 5144 8644.
Alle donationer af pengegaver og naturalier går til projekter, der på den ene eller anden måde er med til at give børn et bedre og mere indholdsrigt liv. Se alle vores sponsorer her.
Hvor kan du følge os?
Facebook - Red Barnet Hedensted (lokalforening)
Facebook - Red Barnets Butik Hedensted