Fredensborg/Helsingør Lokalforening

Modelfoto: Red Barnet

Velkommen til Fredensborg/Helsingør Lokalforening 

I Fredensborg/Helsingør Lokalforening brænder vi for verdens bedste sag: Børnene! Gør du også det, og har du lyst til at bruge noget af din fritid sammen med os? Så kom og vær med – børnene har brug for dig! Vi har nogle aktiviteter i gang, vi har flere på tegnebrættet, og vi har altid brug for gode folk og nye input.

 Som frivillig oplever du glæden ved at hjælpe børn, der har brug for en håndsrækning. Du bliver del af et meningsfyldt fællesskab, udvider dit eget netværk og får nye personlige og faglige kompetencer. Red Barnet tilbyder desuden kurser og seminarer til løft af dine kvalifikationer.


I Fredensborg/Helsingør Lokalforening kan du være frivillig på mange måder:


Bestyrelse – kontakt til andre samarbejdspartnere

Vi har mange, vigtige samarbejdspartnere bl.a. skoler og kommunen – men vi mangler pt. et medlem i bestyrelsen, der kan varetage disse funktioner.

Tidsforbrug: Der afholdes 4 – 6 møder om året


Bliv frivillig generelt

Vi er en forholdsvis nystartet forening, og vi har allerede en naturklub i Nivå ”Krudtuglerne” og en i Kokkedal ”Krateventyrerne”. Vi har brug for frivillige begge steder. Som frivillig er du med til at planlægge og afvikle aktiviteterne. Familierne har børn mellem 5 og 18 år og er enten økonomisk, socialt eller kulturelt udsatte. Det er Red Barnets erfaring, at naturen rummer store potentialer for fællesskaber, relationer og læring. Det kræver ikke andre forudsætninger end lyst og åbenhed.

Tidsforbrug er cirka 6 timer om måneden.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vil du være frivillig hos Red Barnet?

Som frivillig i Red Barnet kan du være med til at hjælpe udsatte børn og deres familier gennem en af Red Barnets lokalforeninger. Her kan du fx være med til at arrangere ture, aktiviteter og ferielejre.

Bliv frivillig hos Red Barnet