Giv børn på flugt en god modtagelse i Danmark

Foto: Cathrine Hasholt/Red Barnet

Vil du være med til at hjælpe børn ramt af krig og konflikt, med at få den bedste start i Danmark? Så meld dig som frivillig i Red Barnet.

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere

Lige nu ankommer tusinder af børn og familier fra Ukraine til Danmark. Det er børn på flugt, som har brug for en varm modtagelse og hjælp til at indgå i stærke fællesskaber i deres nye lokalsamfund.

Vi er derfor ved at udvide vores fællesskabende aktiviteter i hele landet, men vi får brug for mange frivillige, som kan løfte denne vigtige indsats.

Vi ved endnu ikke, hvornår at vi igangsætter aktiviteter for børn på flugt fra konflikten i Ukraine i Danmark, men hvis du ønsker at bidrage til at give en varm velkomst til børn på flugt, så meld dig som frivillig allerede nu.

Det er et plus, hvis du taler ukrainsk samt dansk og/eller engelsk. Vi har brug for frivillige brobyggere til at skabe kontakt til ukrainerne og gensidig oversættelse og kulturforståelse.
Særlige sprogkundskaber er dog ingen forudsætning for at blive frivillig. Vi har brug for alle kræfter.

Meld dig som frivillig i formularen herunder. Du skal være fyldt 18 år.

Ja, jeg vil gerne hjælpe med at give børn på flugt en god modtagelse i Danmark






Læs hvordan vi beskytter børnene i vores arbejde.

I Red Barnet behandler vi dine personoplysninger dels efter den gældende EU persondataforordning og dels efter den danske persondatalov. Læs mere om dine rettigheder, vores databehandling og persondatapolitik.