Hjem til os

- tilmelding

Åben din familie og skab et frirum for et barn i en udsat position

Alle forældre og børn har brug for frirum i hverdagen. Det kan være i form af, at børnene deltager i fritidsaktiviteter, at de har legeaftaler ude af huset, eller at den nærmeste familie ugentligt henter og passer. 

Men mange børnefamilier mangler det økonomiske overskud til fritidsaktiviteter, og det netværk som kan give børnene frirum og socialt samvær udenfor familien. 

'Hjem til os' er et nyt initiativ fra Red Barnet og Københavns Kommune, som vil hjælpe børn i udsatte positioner ved at skabe trygge frirum i hverdagen. 

Til dette har vi brug for frivillige familier med børn i alderen 5-15 år, som vil åbne deres hjem en eftermiddag om ugen i 11 mdr. Barnet skal her indgå i familiens hverdag, som bare skal være som den plejer.

Skal din familie være med? 
I 'Hjem til os' får du og din familie mulighed for at få et barn ind i jeres familie, gøre en forskel for en familie i en udsat position, samtidig med at du kan præsentere dine børn for værdien af at hjælpe andre.  

Lige nu søger vi familier, der har lyst til at åbne deres hjem for et barn i Brønshøj, Husum, Vanløse, Nørrebro og Bispebjerg fra sommeren 2021. Barnet kan være i alderen 6-12 år.

Det er vigtigt, at alle i familien synes, at det er en god idé, og at I har overskud og stabilitet i familien.

I vil modtage opkvalificeringsmateriale fra Red Barnet inden forløbet, og I vil få løbende supervision.

Vi indhenter børneattester og straffeattester på alle i familien over 15 år.

Hvis det lyder som noget for jeres familie, så udfyld formularen nedenfor.