Ny temauge vil fremme

unges mentale trivsel

 

 

Kære skoleleder, kære underviser 

Hvordan kan man sætte fokus på unges søvn og deres digitale liv, uden at få himmelvendte øjne? Hvordan hænger søvn og det digitale liv sammen med dine elevers mentale trivsel, læringsudbytteog fravær?

Vi håber, at du og din skole i uge 44 har lyst til at sætte fokus på balancen mellem søvn og digitale medier i klassen sammen med Just Human og Red Barnet.

Hvad kommer der til at ske?  
I løbet af uge 44 kan du bruge et par timer eller dage til at sætte fokus på elevernes trivsel i relation til søvn, mobilen og SoMe. Det er et vigtig emne, men det kan være svært at tale om på en konstruktiv måde. Du kan plukke frit i vores materialebank og dykke ned i netop de tematikker, der er relevante for dine elever. Mange unge vil automatisk forvente skæld ud og løftede pegefingre, når voksne taler om søvn og digitale medier. Det vil de dog ikke få fra os. Derimod håber vi, at vi samen med en række skoler og ungdomsuddannelser kan give de unge nogle gode og brugbare indsigter i sammenspillet mellem søvn og digitale medier. 

Hvorfor lige uge 44?  
Når vi går fra sommertid til vintertid får mange af os i en kort periode sovet en time længere. Det lyder ikke af meget, men det har en stor positiv effekt. Fx ses et dyk i antallet af trafikulykker, arbejdsskader, tilfælde af blodpropper i dagene efter. Søvn er ikke mindst vigtig for unge. Næsten alle unge har et aktvit digitalt liv. Nogle gange kommer gaming, Netflix, YouTube og TikTok til at gå ud over søvnen. Måske fordi man bare glemmer tiden lidt eller måske fordi man har bekymringer om billeddelinger, rygter og andet dumt der foregår i det digitale. Det kommer vi blandt andet til at sætte fokus på.   

Værd at vide om unge og søvn

  • Med blot én time for lidt søvn, bare tre dage i træk, falder de unges indlæringspotentiale med hvad der svarer til hele to klassetrin.
  • Unge i dag sover i gennemsnit en time mindre end unge gjorde for bare 30 år siden.
  • Mere end otte ud af ti danske teenagere føler sig decideret generet af træthed i forbindelse med deres skolegang. 
  • Mange unge, der har været udsat for digital mobning og krænkende billeddelinger, har oplevet flere dage uden søvn
  • Unges søvnunderskud er forbundet med lavere karakterer, større fravær, dårligere koncentration og forværret læringsparathed 

Lyder det interessant?  
Du kan forhåndstilmelde dig her på siden. Så er du sikker på at få besked,  snart materialet er klar. Tilmeldingen er ikke bindende, vi giver dig blot en reminder om, at der er noget godt på vej. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 44 og glæd til at modtage vores gratis undervisningsmateriale til din temauge om unges søvn og digitale medier.  

Red Barnet        Just Human logo

Her kan du lave din forhåndstilmelding




Vi behandler dine personoplysninger dels efter den gældende EU persondataforordning og dels efter den danske persondatalov. Læs mere om dine rettigheder,vores databehandling og persondatapolitik.

Just Human

Just Humans mission er at inspirere unge og deres rollemodeller til at passe på sig selv og hinanden.

Det moderne liv udfordrer og matcher dårligt med vores medfødte biologiske, mentale og sociale behov. Derfor bekæmper Just Human ’mismatch’ med inspiration til forandring, både på individ- og samfundsniveau.

Just Human er en dansk NGO, stiftet i 2015 af Chris MacDonald, som er Human Fysiolog.

 

 

Læs mere

Red Barnet

Digital trivsel har i en række år været et fokus for Red Barnet  i Danmark.

På Red Barnets forældresite finder man gode råd om børn og unges digitale liv. 

Red Barnet har også udviklet en række undervisningsmaterialer til indskoling, mellemtrin og udskoling om sikker adførd på nettet. 

 

Læs mere

Værd at vide om projektet

Hvem er mågruppen?

Vores materialer er målrettet udskolingsklasser (7-10.klasse) samt alle ungdomsuddannelser

 

 

Hvad er projektets mål og ambitioner?

Vores vision er at flere unge får sunde digitale vaner og får den søvn de behøver for at trives mentalt, socialt, lære og udvikle sig sundt.

Med projektet ønsker vi at skabe en forandring i de unges søvnvaner og brug af digitale medier, så de unge får bedre mulighed for at trives mentaltog have overskud til de nære fællesskaber.

 Vi håber på at kommuner, skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner vil tage et medansvar i forhold til børn og unges mentale trivsel – sammen vil vi klæde unge og deres rollemodeller på til at tage aktiv og oplyst stilling til deres søvnbehov og digitale vaner til fordel for de unges mentale trivsel.

Hvad skal min skole gøre for at være med?

Du skal blot tilmelde din klasse/skole via formularen på denne sie, så sender vi en mail, når materialet er klar. 

Tak til vores samarbejdspartnere

Dette projekt er et samarbejde mellem Just Human og Red Barnet. Det er finansieret med midler fra Sundhedsstyrelsen og Nordea-fonden.