1 år i krig
Vi er der fortsat for at beskytte børnene
1 år i krig Vi er der fortsat for at beskytte børnene
1 år i krig
Krigen i Ukraine har nu varet et helt år. Et år med utallige luftangreb og bombardementer. Et år med massive prøvelser og udfordringer for de børn, der er ramt af krigen. Og selvom vi nu er nået til årsdagen for krigen, er den desværre langt fra slut.
Vi er til stede for at hjælpe børnene og deres familier.
Men vi kan ikke gøre det alene.
Sådan hjælper vi børnene
Akut hjælp
mad, vand og medicin
Vi er til stede i Ukraine og i Polen, Rumænien og Litauen. Med lokale partnere sørger vi for mad, vand, lægehjælp og pengeoverførsler til de familier, der har allermest brug for det.
Beskyttelse
fysisk og mentalt
Vi tager imod børn og deres familier samt børn, der flygter alene. Med lokale partnere giver vi psykologisk førstehjælp og et frirum fra kaosset i vores børnevenlige områder. Vi hjælper også familierne videre på deres flugt mod sikkerhed.
Skolegang
udvikling og læring
Vi støtter myndighederne, så børn kan fortsætte deres læring og udvikling. Vi uddeler undervisningsmateriale og etablerer online undervisning i biblioteker og forsamlingshuse. Vi uddeler også aktivitetskits til de børn, der stadig sidder i beskyttelsesrum mange af døgnets timer.
Vores indsats i Danmark
Her i Danmark tager vi sammen med vores mange frivillige imod de børn og familier, som er flygtet fra krigen.
Til børn i alle aldre
Vores lokalforeninger i Danmark tilbyder en række aktiviteter til de børn og familier, som kommer til Danmark fra krig og katastrofer. Det er blandt andet udflugter og madklubber, så børn og familier kan lære andre i samme situation at kende, og så de kan få positive oplevelser i Danmark.
Til skoler og institutioner
Vi hjælper fagpersoner, forældre og elever med at tage godt imod børn, der er flygtet fra krig og katastrofer. Det gør vi blandt andet med undervisningsmaterialet Forskellige Sammen og Flugt til Skolegang og med gratis træningssessioner for fagpersoner, der er i kontakt med børn med flygtningebaggrund.
Til fagpersoner og frivillige
Vi driver hjemmesiden taggodtimod.dk, som indeholder en lang række råd og information for alle, der er i kontakt med børn og familier med flygtningebaggrund.
Så langt rækker pengene
806 kroner
806 kroner svarer til, at vi kan forsyne to familier på tre personer med mad til en måned.
424 kroner
450 kroner svarer til, at vi kan give tæpper til fem børn, så de kan holde sig varme.
280 kroner
280 kroner svarer til, at vi kan give to familier hygiejnekits med basale nødvendigheder såsom sæbe, vaskepulver, tandbørster og tandpasta