Sådan taler man med børn om konflikten i Ukraine

Vejledning til lærere og andre fagpersoner i at tale med børn om konflikten i Ukraine samt otte generelle råd

Denne vejledning er til dig som lærer, pædagog eller anden fagperson, der har kontakt med børn, og som gerne vil vide, hvordan du taler med dem om krigen mellem Rusland og Ukraine eller om andre voldsomme konflikter i verden.

Vejledningen er fordelt på aldersgrupper, og du finder otte konkrete råd til sidst. Der er konkrete forslag til, hvad du kan sige eller gøre i bestemte situationer.

Husk, at rådene om bestemte aldersgrupper kun er vejledende, og at du selv skal vurdere i situationen, om barnet har behov for noget andet. Dette er ikke en terapeutisk guide, og du bør altid søge yderligere vejledning eller støtte, hvis du er i tvivl om noget.

Børnehave og indskoling

Børnehave og indskoling (ca. 5-8 år)

Barnet kan være uvidende og/eller ikke optaget af konflikten, det er helt normalt, og fokus bør være på at berolige barnet, hvis barnet er utrygt. For de helt yngste, så vurdér, om det overhovedet er nødvendigt at fortælle barnet noget.

Overvej for eksempel, om barnet virker urolig, om barnet er optaget af eller taler om konflikten, eller om barnet er i en sammenhæng, hvor andre taler om den. Barnet skal opleve, at du selv er rolig og kan håndtere eventuelle spørgsmål. Overvej at tale med barnets forældre om at begrænse adgang til sociale medier, der kan vise indhold om konflikten.

Eksempler på ting, du kan sige til børn/elever på ca. 5-8 år, der er bekymret for konflikten:

  1. Lyt til elevernes bekymringer

Sig for eksempel:

”Jeg kan høre, at du taler om Ukraine. Er det noget, du tænker meget på?”

”Jeg tror, at du kan blive bange/bekymret, når du tænker på Ukraine, er det rigtigt?”

Nogle børn, som ikke har fået en forklaring, de kan forstå, kan begynde at ”fylde huller ud” og blive bange for ting, som det forestiller sig. For eksempel er nogle børn bange for, at de selv eller deres nærmeste bliver involveret i krigshandlinger.

  1. Undgå unødige detaljer

Sig for eksempel:

”Det er rigtigt, at Ukraine og Rusland er uvenner lige nu, og at de er i konflikt. Det betyder, at der er mange mennesker, der gerne vil flygte fra Ukraine, fordi der ikke er rart at være.”

”Der er også børn, der flygter. De har deres forældre eller anden familie med, som passer på dem. Nogen af dem kommer til Danmark, så vi kan hjælpe dem.”

”Der er også mange i Ukraine og i andre lande, der hjælper børnene.”
 

  1. Lad være med at lyve

Når man taler med små børn om alvorlige ting, kan man have lyst til at lyve eller bortforklare krigens alvor. Det er ikke en god idé, men selvfølgelig skal forklaringerne om krigen være tilpasset barnets alder.

 Hvis barnet for eksempel spørger, om folk dør i krigen, kan du svare:

”Ja, der er desværre nogen, der dør i Ukraine, fordi de skyder på hinanden og kaster bomber. Der er heldigvis også rigtig mange, der passer på hinanden, så de ikke kommer til skade. Der er læger og sygeplejersker, der hjælper dem, der har brug for det.”

  1. Undgå dæmonisering af russere

I krig går det meget stærkt med at dæmonisere modparten. Det risikerer at gå ud over mange almindelige russere – også her i Danmark. Prøv at hjælpe barnet med at nuancere sin forståelse af russerne. Hvis barnet siger ”russerne er de onde!”, så sig for eksempel:

”Ja, lige nu har Ruslands leder Putin bestemt, at Rusland skal angribe Ukraine. Men det har alle de mennesker, der bor i Rusland ikke bestemt. Der er mange almindelige russere, som synes, det er dumt, at Rusland har angrebet Ukraine. Der er også mange russere, der bor andre steder i verden – for eksempel her i Danmark – som ikke gør noget, og som er søde og rare.”

  1. Normalisér følelser

Børn kan have mange voldsomme og lidt uoverskuelige følelser, når de hører om krig og krise. Sig for eksempel:

”Jeg kan godt forstå, at du blev bange/vred/ked af det, da du så eller hørte…/når du tænker på Ukraine. Det kan man nogle gange også mærke i kroppen. Kan du også det?”

”Nej, det, syntes du ikke, var rart at tale om, det kan jeg godt forstå. Selvom der er konflikt i Ukraine, så behøver man ikke tænke på det hele tiden, så kan det godt blive for meget. Skal vi ikke….. i stedet?”

”Jeg kender en, der er på din alder, som fortalte, at han/hun ikke kan sove. Det er helt almindeligt. For hende hjalp det at snakke med sine forældre, og måske vil det også være godt for dig.”

Mellemtrin

Mellemtrin i skolen (ca. 9-12 år)

Dit fokus er primært at berolige eleven. Hvis eleven er bekymret, skal de vide, at det er trygt at bo her i Danmark, og at der ikke sker noget her. Eleven kan på sociale medier eller andre steder høre og se uhyggelige ting fra konflikten, og det risikerer at blive skræmt.

I denne aldersgruppe er man ved at udvikle en forståelse af, hvor farlig verden egentlig kan være, og krig kan virke meget skræmmende og uoverskuelig. De kan blive bekymrede for de mennesker, der er berørt af konflikten. I denne alder begynder sociale medier at være endnu mere vigtige for de fleste elever, og eleven kan holde igen med sine bekymringer, hvis de tror, at du for eksempel vil fortælle deres forældre, at de går på YouTube.

Bemærk, at nogle elever i denne aldersgruppe ikke tænker så meget på konflikten. Det er fortsat ret almindeligt og kan både være et udtryk for en måde at prøve at håndtere deres bekymring og rent faktisk udtryk for, at de har gang i deres eget liv og ikke har overskud eller interesse for så meget andet. Pres ikke eleverne til at være bekymrede.

Eksempler på ting, du kan sige til elever på ca. 9-12 år, der er bekymrede for konflikten:

  1. Lyt til elevernes bekymringer

Sig for eksempel:

”Jeg kan høre, at du taler om Ukraine. Er det noget, du tænker meget på?”

”Jeg tror, at du kan blive bange/bekymret, når du tænker på Ukraine, er det rigtigt?”

”Jeg har tænkt over, at du ikke siger så meget, når vi taler om Ukraine i klassen. Måske går du alligevel og tænker over krigen/konflikten?”

”Der er mange børn, som bliver bekymrede. Det er derfor, at det er vigtigt, at vi taler om det.”
 

  1. Undgå unødige detaljer

Sig for eksempel:

”Det er rigtigt, at Rusland har invaderet Ukraine, og at de er i konflikt/krig. Det betyder, at der er mange mennesker, der gerne vil flygte fra Ukraine, fordi der ikke er rart at være, og de er bange.”

”Der er også børn, der flygter. De fleste har deres forældre eller anden familie med, som passer på dem. Nogle af dem kommer til Danmark, så vi kan hjælpe dem.”

”Hvis en by bliver bombet om natten, så går folk ned i kældre eller ned i Metroen og sover der, indtil bomberne er væk igen.”

”Der er hospitaler og andre, der tager sig af børn og voksne.”

  1. Lad være med at lyve

Når man taler med børn om alvorlige ting, kan man have lyst til at lyve eller bortforklare krigens alvor. Det er ikke en god idé, men selvfølgelig skal forklaringerne om krigen være tilpasset elevens alder.

 Hvis eleven for eksempel spørger, om folk dør i krigen, så kan du svare:

”Ja, der er desværre nogle, der dør i Ukraine – både soldater og almindelige mennesker. Der er heldigvis også rigtig mange, der passer på hinanden, så de ikke kommer til skade. Der er læger og sygeplejersker, der hjælper dem, der har brug for det. Der er mange hjælpeorganisationer fra hele verden, som er taget til Ukraine for at hjælpe.”

Hvis eleven har set videoer eller billeder af døde eller hårdt sårede mennesker, kan du for eksempel sige:

”Jeg ved desværre ikke, om dem på videoen blev ok igen. Jeg håber, at de kom på hospitalet og fik hjælp. Husk, at på en video eller et billede, så kan man kun se lige præcis det, som kameraet peger på. Lige ved siden af kan der være nogen, der kan hjælpe, men som vi ikke kan se.”
 

  1. Undgå dæmonisering af russere

I krig går det meget stærkt med at dæmonisere modparten. Det risikerer at gå ud over mange almindelige russere – også her i Danmark. Prøv at hjælpe barnet med at nuancere sin forståelse af russerne. Hvis barnet siger ”russerne er de onde!”, så sig for eksempel:

”Ja, lige nu har Ruslands leder Putin bestemt, at Rusland skal angribe Ukraine. Men det har alle de mennesker, der bor i Rusland, ikke bestemt. Der er mange almindelige russere, som synes, det er dumt, at Rusland har angrebet Ukraine. Der er også mange russere, der bor andre steder i verden – fx her i Danmark – som ikke gør noget, og som er søde og rare.”

  1. Normalisér følelser

Børn kan have mange voldsomme og lidt uoverskuelige følelser, når de hører om krig og krise. Sig for eksempel:

”Jeg kan godt forstå, at du blev bange/vred/ked af det, da du så eller hørte…/når du tænker på Ukraine. Det kan man nogle gange også mærke i kroppen. Kan du også det?”

”Jeg kan egentlig godt forstå, at den video var virkeligt ubehagelig. Det ville jeg også have syntes, hvis jeg havde set den. Har du lyst til at tale om det?”

”Ja, de andre taler om Ukraine, men jeg kan godt høre, at du ikke er så optaget af det. Det er helt ok, det behøver du altså ikke at være. Hvordan går det med.. (nævn en interesse, som eleven har)?”

”Nej, det, syntes du ikke, var rart at tale om, det kan jeg godt forstå. Selvom der er konflikt i Ukraine, så behøver man ikke tænke på det hele tiden, så kan det godt blive for meget. Skal vi ikke….. i stedet?”

”Mange børn på din alder oplever det samme. De kan blive vrede eller bange.”

Ældre børn og unge

Ældre børn og unge (ca. 13+)

Selvom eleven er i udskolingen og kan virke mere selvstændigt, så er det stadig vigtigt, at du stiller dig til rådighed som en rolig sparringspartner, der er klar til at besvare spørgsmål og berolige. Elever i denne aldersgruppe er jo ofte på sociale medier, og de får en stor del af deres viden fra kammerater og andre jævnaldrende. Der er samtidig stor forskel på, hvor meget der tales om krigen i hjemmet.

Det betyder, at du ikke altid ved, hvad eleverne ser eller får at vide. Husk at være åben og imødekommende. Prøv at droppe de løftede pegefingre og stil dig til rådighed med viden og rammer. Nogle elever tager godt imod forslag om, at de ikke klikker på indhold om konflikten – andre vil synes, du skal blande dig udenom. Husk at store børn og unge (ligesom voksne) også har brug for at blive beroliget og for at vide, at de og deres nærmeste er i sikkerhed.

 

Eksempler på ting, du kan sige til elever ca. på 9-12 år, der er bekymrede for konflikten:

  1. Lyt til elevernes bekymringer

Sig for eksempel:

”Jeg kan høre, at du taler om Ukraine. Er det noget, du tænker meget på?”

”Jeg tror, at du kan blive bange/bekymret, når du tænker på Ukraine, er det rigtigt?”

”Jeg har tænkt over, at du ikke siger så meget, når vi taler om Ukraine i klassen. Måske går du alligevel og tænker over krigen/konflikten?”

 

  1. Undgå unødige detaljer

Sig for eksempel:

”Det er rigtigt, at Rusland har invaderet Ukraine, og at de er i konflikt/krig. Det betyder, at der er mange mennesker, der gerne vil flygte fra Ukraine. Der er rigtig mange nyheder og videoer dernedefra. Hvad har du set?”

”Der er også børn, der flygter. De fleste har deres forældre eller anden familie med, som passer på dem. Nogle af dem kommer til Danmark, så vi kan hjælpe dem. Kender I nogle, der tager imod flygtninge?”

”Hvis en by bliver bombet om natten, så får folk ned i kældre eller ned i Metroen og sover der, indtil bomberne er væk igen. Der er desværre nogen, der ikke når at søge beskyttelse, og der er også folk, der dør. Mange ukrainere slås mod de russiske soldater og prøver at få dem ud af Ukraine igen.”

”Danmark og andre lande vil gerne hjælpe med at få krigen stoppet. Danmark er medlem af NATO, og NATO prøver at stoppe krigen, men danske soldater skal ikke til Ukraine og slås.”

 

  1. Lad være med at lyve

Når man taler med børn om alvorlige ting, kan man have lyst til at lyve eller bortforklare krigens alvor. Det er ikke en god idé, men selvfølgelig skal forklaringerne om krigen være tilpasset elevens alder.

 Hvis eleven for eksempel spørger, om folk dør i krigen, så kan du svare:

”Ja, der er desværre nogle, der dør i Ukraine – både soldater og almindelige mennesker. Det kan være rigtig ubehageligt at tænke på, men husk, at der heldigvis også er rigtig mange, der passer på hinanden, så de ikke kommer til skade. Der er læger og sygeplejersker, der hjælper dem, der har brug for det. Der er mange hjælpeorganisationer fra hele verden, som er taget til Ukraine for at hjælpe.”

Hvis eleven har set videoer eller billeder af døde eller hårdt sårede mennesker, kan du for eksempel sige:

”Det lyder rigtig ubehagelig/vildt/sørgeligt. Blev du bange/vred/chokeret? Det kan jeg godt forstå... Hvad tænkte du så?.. Hvad gjorde du så?.. Det kan jeg godt forstå, du havde lyst til/brug for.”

”Jeg ved desværre ikke, om dem på videoen blev ok igen. Jeg håber, at de kom på hospitalet og fik hjælp. Husk, at på en video eller et billede, så kan man kun se lige præcis det, som kameraet peger på. Lige ved siden af kan der være nogle, der kan hjælpe, men som vi ikke kan se.”

 

  1. Undgå dæmonisering af russere

I krig går det meget stærkt med at dæmonisere modparten. Det risikerer at gå ud over mange almindelige russere – også her i Danmark. Prøv at hjælpe barnet med at nuancere sin forståelse af russerne. Hvis barnet siger ”russerne er de onde!”, så sig for eksempel:

”Ja, lige nu har Ruslands leder Putin bestemt, at Rusland skal angribe Ukraine. Men det har alle de mennesker, der bor i Rusland, ikke besluttet. Der er nogle russere, der er enige i krigen, og mange russere, som synes, det er dumt, at Rusland har angrebet Ukraine. Der er også mange russere, der bor andre steder i verden – for eksempel her i Danmark – som ikke gør noget, og som er søde og rare.”

 

  1. Normalisér følelser

Børn kan have mange voldsomme og lidt uoverskuelige følelser, når de hører om krig og krise. Sig for eksempel:

”Jeg kan godt forstå, at du blev bange/vred/ked af det, da du så eller hørte…/når du tænker på Ukraine. Det kan man nogle gange også mærke i kroppen. Kan du også det?”

”Jeg kan egentlig godt forstå, at den video var virkelig ubehagelig. Det ville jeg også have syntes, hvis jeg havde set den. Har du lyst til at tale om det?”

”Ja, de andre taler om Ukraine, men jeg kan godt høre, at du ikke er så optaget af det. Det er helt ok, det behøver du altså ikke være. Hvordan går det med.. (nævn en interesse, som eleven har)?”

”Nej, det, syntes du ikke, var rart at tale om, det kan jeg godt forstå. Selvom der er konflikt i Ukraine, så behøver man ikke tænke på det hele tiden, så kan det godt blive for meget. Skal vi ikke….. i stedet?”

Det bør du ikke gøre

Du bør ikke bruge en konkret ukrainsk eller russisk elev som eksempel eller som udgangspunkt for samtalen om konflikten.

Du bør ikke bede en elev, der har personlig relation til konflikten, om at fortælle om for eksempel deres flugt til Danmark eller om deres eventuelle familiemedlemmer, der stadig er tilbage i hjemlandet.

Du bør ikke vise billeder og video fra konflikten, hvor mennesker kommer til skade, er meget bange, eller hvor børn ser ud til at være overladt til sig selv og i krise.

Hvis du vil bruge et konkret eksempel fra konflikten til for eksempel at illustrere en families flugt ud af landet, så brug en familie, som du ved, er kommet i sikkerhed for eksempel i et naboland.

Prøv at undgå at bruge sprogbrug såsom ”russerne bomber de ukrainske byer”, selvom det er sådan, det omtales i medierne. Det kan unødigt dæmonisere helt almindelige russere – også herboende. Sig i stedet, at ”russiske soldater skyder” eller ”det russiske militær bomber…”. På samme måde har ”russerne” ikke angrebet Ukraine. Sig i stedet ”Ruslands leder Putin har besluttet at angribe..”.

Vær opmærksom på rygter på de sociale medier. Nogle rygter er for eksempel, at Putin planlægger at invadere Danmark - støt børnene i ikke at tro på og viderebringe rygter. Viderebring dem ikke selv, men tag dem op, så I kan korrigere det.