Fagpersoner

Giv børn på flugt

den bedste start i Danmark

Krig og konflikt påvirker os alle. Ikke mindst børn, der måske ser billeder af bombede bygninger, tanks og børn og voksne på flugt i medierne. Vi voksne har et særligt ansvar for at lytte til og tale med dem om de bekymringer, der fylder hos børn i alle aldre – både i hjemmet, men også i skolen eller børnehaven.  

Der ligger også et stort arbejde i at støtte børn, der er kommet til Danmark fra et andet land og skal begynde i en dansk skole eller daginstitution. Arbejder du med børn og unge enten som underviser, pædagog eller på anden vis som fagprofessionel, så samler vi her på siden relevante ressourcer til dig. Alt sammen med fokus på at skabe en god velkomst til nye børn og elever, og få dem trygt og godt ind i fællesskabet.  

Rådgivning til fagpersoner

Gratis og fortrolig rådgivning til dig, der arbejder med børn i folkeskolen eller daginstitutioner og mangler du viden om, hvordan I bedst sikrer en god modtagelse af børn, der er flygtet fra krig.

Læs mere om muligheden for at få gratis rådgivning

Podcast - tryg hverdag i dansk skoleklasse

Lyt til fire podcast-episoder med Red Barnets psykologer Ane Lemche og Anne-Sophie Dybdahl, der fortæller om, hvad man som fagpersoner kan gøre for at give et barn på flugt en god og tryg hverdag i en dansk skoleklasse og hvad man skal være særligt opmærksom på.

Sådan giver du et barn på flugt en god hverdag i en dansk grundskole

Information til forældre til børn i børnehaven

Her finder du information, som du kan dele med forældre, fx kan du dele linket via Aula. Ud over fakta om børn, der er flygtet fra krig, så er der eksempler på, hvad børn med flygtningebaggrund har brug for og hvad man som forælder kan gøre. 

Se information til forældre til børn i børnehaven

Information til klassens forældre

Her finder du information, som du kan dele med forældre, fx kan du dele linket via Aula. Ud over fakta om børn, der er flygtet fra krig, så er der eksempler på, hvad børn med flygtningebaggrund har brug for og hvad det kræver af voksne og børn at tage imod nye børn.

Se information til klassens forældre

Præsentation til forældremøde i dagtilbud

Denne præsentation med noter kan bruges på et forældremøde for at forberede forældrene på at tage godt imod nye børn og forældre.

 

Se præsentation til forældremøde i dagtilbud

Præsentation til forældremøde i skolen

Denne præsentation med noter kan bruges på et forældremåde for at forberede klassens forældre på at tage godt imod nye børn og forældre.

Se præsentation til forældremøde i skolen

Baggrundsviden

Tilbage i marts afholdte vi gratis webinar 'Børn på flugt' til fagpersoner. Formålet med webinaret var at give viden, inspiration og konkrete værktøjer til den gode modtagelse og inklusion af børnene.

Inden længe bliver indholdet af webinar lanceret i mindre podcast afsnit, som nemt kan lyttes til i bilen, i toget eller i pausen. I mellemtiden henviser vi til følgende læsestof: 

Se slides fra Red Barnets webinar 'Børn på flugt' målrettet fagpersoner. 

Læs Red Barnets rapport: Når børn med flygtningebaggrund møder skolen (2018)

På vej: Gratis 1 dags træning i psykologisk førstehjælp

Denne træning er beregnet for fagpersoner der, i deres rolle, vil få daglig kontakt med børn som enten er direkte involveret og har tilknytning til krisen i Ukraine, men også til andre børn der viser tegn på krisereaktioner. 

Vi har modtaget mange henvendelser på dette tilbud. Tak for tålmodigheden. Vi er i fuld gang med række ud til konkrete kommuner og planlægge træning fra Red Barnets eksperter. Hvis du har interesse i 1 dags træning, så send os gerne en mail med dine informationer, kontekst ift. ønske om træning. Husk emnelinje ’Interesse vedr. 1 dags træning’ til taggodtimod@redbarnet.dk.   

Sådan taler du med dine elever om sociale medier og Ukraine  

På sociale medier som TikTok og Youtube er der i øjeblikket en del voldsomme billeder og videoer det, som foregår i Ukraine lige nu. Det kan være skræmmende for børn at se. Se video herunder med Red Barnets seniorrådgiver Naja Sohn, der giver anbefalinger til, hvordan du kan tale med børn om deres oplevelser.  

">

Samtaleredskaber

5 korte råd: Sådan taler du med børn om Ukraine

Medierne flyder over med ord og billeder om krigen i Ukraine. Det kan være svært for voksne at vurdere, hvornår og hvordan det er godt at tale med børn om situationen. Red Barnets psykolog og børnefaglige rådgiver, Ane Lemche, giver her sine råd til, hvordan samtalen kan gribes an. 

Se Red Barnets gode råd til, hvordan du taler med børn om Ukraine.

Aldersspecifik vejledning til at tale med børn om konflikten i Ukraine samt generelle råd 

Denne vejledning er til dig som lærer, pædagog eller anden fagperson, der har kontakt med børn, og som gerne vil vide, hvordan man taler med dem om krigen i Ukraine eller om andre voldsomme krige og konflikter i verden.  

Vejledningen er fordelt på aldersgrupper med otte samlede råd til sidst. Der er konkrete forslag til, hvad du kan sige eller gøre i bestemte situationer.  

Se vejledning: tal med børn om konflikten i Ukraine og generelle råd 

Værktøj: 'Tal om det. Når vi bliver bange for krig - En times check-in med børn'  

Dette redskab er udviklet til fagfolk på skolerne, der på en struktureret måde ønsker at tale med deres elever om frygt og bekymring for krig. I denne gennemgang er krigen i Ukraine brugt som eksempel.  

Materialet kan også anvendes af andre fagpersoner, der ønsker at tale om bekymring for krig med en børnegruppe, som de kender godt. Snakken med børnene har til formål at samle op på en massiv omtale af konflikten i Ukraine og forebygge, at børn går alene med deres angst og måske udvikler psykiske mén.  

Tal om det. Når vi bliver bange for krigEn times check-in med børn.

Pædagoger spiller en central rolle

Vi har samlet en række artikler med gode råd og inspiration. De fortæller, hvordan pædagoger kan spille en særlig rolle i modtagelsen af børn med flygtningebaggrund. 

Forskere: Pædagoger spiller en nøglerolle i modtagelsen af ukrainske familier

Pædagogmangel: Pensionister kan tage imod ukrainske flygtningebørn

Mød de krigsramte børn med omsorg og forståelse, lær basale ukrainske gloser og forklar forældre om de ting, vi i Danmark tager for givet, som flyverdragter og madpakker. Sådan lyder rådene i BUPLs artikel fra Oksana Melnyk, ukrainsk pædagog i Esbjerg. Se artiklen herunder.  

Se artikel fra BUPL med gode råd til at tage imod ukrainske børn i Danmark

Undervisningsmaterialer

Fri for Mobberi (0-9 årige)

Fri for Mobberi er et forebyggende anti-mobbeprogram til 0-9-årige børn, fagfolk og forældre. Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det nemt målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Information om Fri for Mobberi er tilgængeligt på ukrainsk. 

Læs mere om Fri for Mobberi. 

 

Til alle os (alle trin) 

I dette undervisningsmateriale kan elever møde børn, der er flygtet fra krig i deres hjemland og nu ankommet til Danmark. Eleverne kan både læse om børnene og se korte portrætfilm, hvor de får indblik i flygtningebørnenes oplevelser fra krig og flugt, og hører om, hvordan det har været at ankomme til et helt nyt land. Materialet er målrettet alle trin.

OBS: Indholdet er almen relevant, men ikke oplagt til klasser med børn, der selv er flygtet. 

Se materialet 'Til alle os' 

 

Flugt (mellemtrin og udskoling)

Undervisningsmateriale til mellemtrin og udskoling, som giver viden omkring årsager til hvorfor mennesker og børn må flygte og konkrete eksempler og data fra forskellige situationer.

OBS: Indholdet er almen relevant, men ikke oplagt til klasser med børn, der selv er flygtet. 

Se materialerne Flugt til mellemtrin.
Se materialerne Flugt til udskoling. 


Dig og Mig (indskoling og mellemtrin)

Undervisningsmaterialet 'Dig og Mig' er rettet mod klasser, hvor der går en eller flere elever med flygtningebaggrund. Det er en del af indsatsen ‘Fra Flugt til Skolegang’. Materialet har det mål at gøre eleverne bevidste om, at de er stærkere sammen end hver for sig, og at skabe et stærkt og positivt børnefællesskab i klassen.  

Materialet er målrettet både almenklasser og modtageklasser i grundskolens indskoling og mellemtrin. 

Se undervisningsmaterialet 'Dig og Mig'. 

 

Hvilke informationer eller materialer mangler du på denne side?

Send dine ønsker til os. Vi er i fuld gang med at udvikle denne side og det er en stor hjælp at få forslag og ideer til, hvad vi skal prioritere.

Vi vil gerne høre fra dig