Om StopBørnepornografi

I Red Barnet arbejder vi hårdt for at bekæmpe alle former for seksuelle overgreb mod børn og unge har høj prioritet i Red Barnet.

Derfor oprettede vi i 2001 anmeldelsestjenesten StopBørnepornografi, hvor bekymrede borgere anonymt kan anmelde børnepornografisk materiale, som de er stødt på online. Og hver eneste anmeldelse er vigtig i kampen for at stoppe digitale seksuelle overgreb på børn.

Siden oprettelsen af hotlinen har vi behandlet over 80.000 anmeldelser, og vi arbejder fortsat utrætteligt for at fjerne ulovlige overgrebsbilleder med børn og stoppe distribution af børnepornografi.

Vi handler hurtigt og effektivt

Vi har samarbejdspartnere over hele verden for effektivt at fjerne de ulovlige hjemmesider og fildelingsmapper, som borgere anmelder til os. Vores internationale samarbejde betyder, at vi typisk kan fjerne børnepornografiske materialer inden for 72 timer.

Læs mere om vores arbejde og hvordan vi behandler anmeldelserne. Red Barnet får økonomisk støtte fra Socialministeriet og fra EU-kommissionen til arbejdet med at forebygge og begrænse seksuel udnyttelse af børn på internettet.

Red Barnets anmeldelsestjeneste StopBørnepornografi er medfinansieret af EU-kommissionen og indgår i INHOPE – det verdensomspændende netværk af hotlines mod ulovlige billeder af børn på nettet.