Et barn på flugt er et barn på flugt

Plant solsikker og vis din støtte til børn på flugt

Lige nu krydser tusindvis af børn den ukrainske grænse for at søge i sikkerhed fra krigen. Men de er desværre ikke de eneste børn, der er tvunget på flugt. For rundt om i verden er over 35 millioner børn på flugt fra krig og katastrofer.  

Hver dag søger børn og deres familier sikkerhed her i Danmark. Ved at plante en solsikke kan du vise dem, at de er velkomne her.  

Hvorfor solsikker? 

Børn på flugt har forladt deres hjem og alt det, de kender. De har brug for at blive budt velkommen, møde omsorg og finde tryghed, der hvor de lander.  

I Ukraine er solsikken nationalblomst og også symbolet på fred. Hvis solsikker får den rette pleje, kan de spire og gro. Ligesom børn. 

Alle børn har ret til en tryg opvækst, hvor de også kan spire og gro. De har brug for omsorg og tryghed. Lige meget hvem de er, og hvor de er. 
 
Lad børnenes håb spire 

Hjælp os med at lade håbet spire hos børn på flugt. Lad os sammen i løbet af foråret plante solsikker ud over hele Danmark, så de børn, der flygter til Danmark, kan se, at der er mennesker rundt om på villaveje, i etageejendomme, på skoler, i institutioner og på arbejdspladser, der byder dem velkomne.  

For et barn på flugt er et barn på flugt. Børn, der er flygtet fra krig, skal vide, at de er velkomne - og at der er nogen, der tager sig af dem, uanset hvem de er, og hvor de er.  

Når du køber solsikkefrø i vores webshop støtter du samtidig vores hjælpearbejde for børn verden over. 

 

Det kan du gøre

 

Køb solsikkefrø i vores webshop

KØB SOLSIKKEFRØ HER

Vi har sat solsikkefrø til salg i vores webshop. Når du køber solsikkefrø, lader du håbet spire hos børn på flugt ved helt bogstaveligt at vise dem, at du tager godt imod dem, og samtidig støtter du vores arbejde for verdens børn.

Plant en solsikke

Plant en solsikke i din have. Solsikken plantes fra marts til juni og blomstrer fra juni til september. Ideel som snitblomst, som solitærplante eller i grupper op ad hegn, mur eller som baggrundsplante i bedet. Solrig placering i god, næringsrig og tilstrækkelig fugtig jord. Efter såning holdes jorden fugtig, indtil spiringen er godt i gang.

Del på sociale medier

#solsikkerforbørn

Vis børn på flugt, at der er nogen der tager sig af dem - uanset hvor de er. Tag et billede af din solsikke, eller af dine børn mens I sår frøet, og del på de sociale medier med #SolsikkerForBørn

Tag godt imod

GIV BØRN PÅ FLUGT DEN BEDSTE START I DANMARK

Læs om 'Tag godt imod'

Millioner af børn lever som flygtninge. Lige nu er tusindvis af børn på flugt i Europa, og mange kommer hver dag til Danmark. Det er børn, som har brug for ro, stabilitet og en god start i deres nye hverdag. Børn der har brug for at blive en del af trygge og positive børnefællesskaber. Og her kan du spille en rolle.