Skal jeg sende nøgenbilleder?

Hej,

En dreng på 16 beder om nøgenfotos, men jeg har også billeder af ham.

________________

Svar fra SletDet

 

Kære dig

Tak for dit spørgsmål – det er godt, du skriver til os.

Jeg kan se, at du er 10 år og ham som spørger om billeder af dig er 16 år. Når man er barn og ung er 6 års forskel ret meget i sådan en situation her. Loven siger faktisk, at hvis der er for stor alders forskel, så er det ulovligt at dele nøgenbilleder. Jeg vil sige, at der er for stor aldersforskel mellem jer til, at det er lovligt for jer at dele nøgenbilleder. Du skriver dog også, at du har billeder af ham, og dem må du selvfølgelig heller ikke dele med nogen – faktisk skal du slette dem, hvis han gerne vil have det.

Jeg kan godt forstå, at det kan være spændende at dele nøgenbilleder med en anden. Det er dog rigtig vigtigt at tænke over, hvorfor og med hvem man deler nøgenbilleder. Man kan blive rigtig ked af det, hvis nogen får dem at se, som man ikke havde lyst til skulle se dem. Jeg synes derfor ikke, at du skal dele nøgenbilleder med ham.

Du er meget velkommen til at skrive til os igen, hvis du har flere spørgsmål.

Mange hilsner
Penille/SletDet

(3. marts 2017)

SletDet