Screenshot af nøgenbillede

Jeg har sendt et billede af min tissemand på Snapchat, og hun tog screenshot, og nu er jeg bange for, at hun deler det.

_____________________

Svar fra SikkerChat

Kære dig

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at billedet bliver delt – det hører man nemlig ofte om sker. Godt du har skrevet her til :-)

Unge kærestepar på 15, 16 og 17 år må gerne dele seksuelle billeder af hinanden, hvis de begge to har det fint med det. Når du sender et billede af dig selv til hende – og I begge har det ok med det – så giver du hendes samtykke – lov til – at have billedet. Man kan dog godt ombestemme sig og trække sit samtykke tilbage, hvis man ikke længere vil have, at hun skal have billedet. I den situation siger loven, at hun skal slette det – og hvis hun ikke gør det, så betyder det faktisk, at hun er i besiddelse af børnepornografi, fordi du er under 18 år. Hun må heller ikke dele billedet med andre, så vil det faktisk være det samme som, at hun deler børnepornografi. Og begge dele er jo meget alvorligt.

Derfor skal du sige til hende, at du gerne vil have, at hun sletter billedet – og informere hende om, at hvis hun ikke vil det, så er det ulovligt. Fordi billedet ligger på hendes telefon, kan billedet kun slettes af hende – men hvis hun stadig ikke vil slette det, kan det være en god ide at inddrage en voksen, som kan hjælpe med at understrege alvoren overfor hende. Jeg ved godt, at det måske kan føles pinligt, men voksne kan nogle gange understrege alvoren bedre end børn og unge selv kan.

Jeg håber dette kan hjælpe dig. Du er meget velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner
Penille/SletDet

(10. marts 2017)