Privat billede delt som meme

Hej.

Jeg er en pige der lige er fyldt 14, og jeg har cuttet i min arm.

En dag følte jeg virkelig, at jeg kunne stole på en ven, så han spurgte, om ikke jeg kunne sende et billede af det. Han tog screen og lavede det om til et offensivt meme, og det er nu over alt på nettet.

Hvad skal jeg gøre, hvordan sletter jeg det?

_________________

Svar fra SletDet

Kære dig

Mange tak for dit spørgsmål.

Det lyder ikke som om, at du har det så godt siden, du har cuttet i din arm – og oven i det, må det være rigtig ubehageligt, at være blevet udsat for at få delt et billede af det.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, men dit spørgsmål er meget personligt, og vi vil derfor gerne svare dig direkte fremfor her på hjemmesiden. Skriv derfor gerne til os igen, hvor du også skriver din email, så kan vi bedre hjælpe dig helt personligt.

Mange hilsner
Penille/SletDet

(21. juni 2017)

SletDet-grafik