Foto: Red Barnet/Ulrik Jantzen

Må man dele ting på nettet, hvis man har fået lov?

Hej,

Hvis noget er delt med tilladelse, må man så dele det videre selv? 

____________________

Svar fra SletDet

Kære dig,  
 
Tak for dit spørgsmål til SletDet. Det er godt at du er opmærksom på hvad man må og ikke må, og hvad der er rigtigt og forkert, når man deler billeder af andre.  
 
Når nogen sender et billede eller en video til dig, er det altid en god idé at spørge om lov, før du deler det med andre. Nogle billeder og videoer er nemlig ulovlige at dele. Du skal være opmærksom på, at personen, som har sendt billedet med tilladelse godt kan trække sin tilladelse tilbage og så skal du slette billedet der hvor det er blevet delt og fra din telefon.  

Loven siger også, at hvis det er et intim- eller nøgenbillede af en person under 18 år, må du aldrig dele det videre – uanset om personen på billedet har givet lov. 

Her i Red Barnet har vi lavet en guide til, hvad man må dele om andre. Den kan du finde her. 

Håber det var svar på dit spørgsmål. 

Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til os. 


Med venlig hilsen  
 
Mai/SletDet 

(April, 2020)