Kom til at videresende billede af en piges tissekone

Hej brevkasse

Jeg har fået et billede af en piges tissekone, som jeg sendte videre til en af mine andre venner. Man kunne kun se tissekonen, men intet andet. Er det strafbart? Hvis ja, hvad er straffen, og var der forskel i straffen, hvis jeg var 15 eller 18?

Den 14 årige 

____________________ 

Svar fra brevkassen

 

Hej 14-årige,

Hvis du ved, at pigen er under 18, så er det ulovligt at dele billedet. Det kan jeg forstå, at du er klar over.  Hvis det bliver meldt det til politiet, kan det måske blive til en sag, men oftest kun hvis personen på billedet insisterer på det. Hvis det skulle blive til en sag, afhænger straffen af omstændighederne, det vil sige om du i øvrigt har delt denne slags billeder før, og om du for eksempel gjorde det for at genere hende. Straffen vil typisk være en bøde.

Hvis du selv gør en indsats for at få dine venner til at slette billedet igen, og selv sletter det, vil det være en godt tegn på, at du har fortrudt din handling. Det kan være en god ide at kontakte SSP i din kommune og få vendt det med nogle voksne.

Håber du kan bruge svaret,

Mange hilsner
Marianne/SletDet

(29. februar 2016)

SletDet