Foto: Red Barnet/Ulrik Jantzen

Jeg er med i en video på Youtube, som jeg ikke vil være en del af

Hej.  

Jeg er med i en video på Youtube, og det er jeg ikke så vild og tryg med at være.  

Jeg har prøvet at skrive til den Youtuber, der har lagt videoen op. Jeg skrev, at han ikke havde fået min tilladelse, og om han kunne fjerne den, men det gad han ikke.  

Mit spørgsmål er, om jeg skal melde ham? 

 

_____________________

Svar fra SletDet

 

Kære dig,  
 
Tak for din henvendelse til SletDet  

Det første jeg vil sige til dig er, at det er godt du har skrevet til ham som har delt videoen af dig. Man må nemlig ikke dele billeder eller videoer af andre uden de har givet tilladelse.  

Mit råd til dig er, at du skriver til ham igen og fortæller ham, at det faktisk kan være ulovligt at dele videoer af andre uden samtykke (altså uden de har givet lov). Fortæl ham også, at du er i kontakt med os i Red Barnet, og at vi hjælper dig. Det kan være det vil få ham til at tage videoen ned.  

Derudover vil jeg anbefale dig at anmelde videoen på Youtube. Du kan læse hvordan man gør her: https://redbarnet.dk/sletdet/slettevejledninger/slettevejledning-youtube/  

Det kan være, at du kan få Youtube til at fjerne den.  
 
Du er velkommen til at kontakte os igen, hvis du har flere spørgsmål.  
 
Med venlig hilsen  
 
Mai/SletDet  

(November 2018