Jeg har sendt et nøgenbillede til en på nettet, og nu truer hun mig

Hej SletDet  
 
Jeg har været en idiot og har delt nogle krænkende billeder med en på nettet. Mit ansigt er kommet med på nogle af billederne, og hun har truet mig med at dele billederne online, hvis jeg ikke sender hende en masse penge.  

Derefter fortsatte hun til at nævne hele min facebook-venneliste og en masse facebook-grupper som jeg er medlem af, samt ikke medlem af.

Det er ikke delt endnu. Udover alt det her, så er jeg på ferie i udlandet, så jeg kan ikke tage til politiet og melde det. Jeg har blokeret hende, men jeg har stadig hendes e-mail adresse. Hvad skal jeg gøre? 

_________________________

Svar fra SletDet

Kære dig.  

 
Tak for din henvendelse. 

Det lyder rigtig ubehageligt, og du er slet ikke en idiot. Det, som du har været udsat for, er slet ikke i orden og faktisk også ulovligt. 

Det er vigtigt, at du ikke sender penge til hende - det vil blot få hende til at fortsætte.  

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at samle alle beviser på det, som hun har sagt og gjort. Tag screenshots af billeder, beskeder osv. Herefter skal du sige til hende, at det hun gør, er ulovligt, og at du har samlet alle beviserne, og hvis hun ikke holder op, så vil du melde hende til politiet. Dette kan få hende til at holde op – også selvom du ikke melder det til politiet.  

Da det er ulovligt, er det jo faktisk muligt at anmelde til politiet, når du kommer hjem fra ferie. Du skriver at du på visse af billederne viser det dit ansigt. Dette har ret stor betydning for, hvordan politiet vil tage imod sagen. Det kan være svært for politiet at bevise, at det er dig, hvis man fx ikke kan se dit ansigt.  

Der er også den mulighed, at du kan anmelde hende, der truer dig, på Facebook. Det kan du læse om i vores slettevejledning

Ift. at få slettet billedet, så er det desværre kun de mennesker, som har billedet, der kan slette det. Hvis det bliver delt på sociale medier, så vil man kunne anmelde det til de forskellige sociale medier, som kan slette det. Men det lyder ikke til, at det er blevet delt endnu.  

Til slut vil jeg anbefale dig at snakke med en voksen, som kan hjælpe og støtte dig. Du skal ikke gå med dette alene.

Jeg håber, at det svarer på dit spørgsmål. Du er velkommen til at kontakte os igen, hvis du har behov for det.  

 
Med venlig hilsen  
JonSletDet  

(Juni, 2019)