Er det ulovligt at tage et screenshot af en i undertøj?

Hej  

Jeg har taget et screenshot af en i undertøj - er det ulovligt? 

___________

Svar fra SletDet

Kære dig,  


Tak for din henvendelse - godt du skriver til os.  

Man må aldrig gemme billeder af andre, uden de har givet lov. Den som har sendt billedet til dig, stoler sikkert på dig og har måske ikke ønsket, at du skulle gemme billedet.  

Derfor synes jeg at du skal slette billedet med det samme og fortælle den, der har sendt det til dig, at du har slettet det. Det kan nemlig være rigtig ubehageligt, hvis man ikke ved, hvor ens billede bliver gemt eller delt.  

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på det - det er nemlig vigtigt at behandle hinanden godt på nettet. 

Her i Red Barnet har vi lavet en guide til, hvad man må dele om andre. Den vil jeg anbefale dig at læse. 

Håber det var svar på dit spørgsmål.  Ellers er du velkommen til at kontakte os igen. 

Med Venlig Hilsen,

Mai/SletDet 

(Juni, 2019)