Hvad siger loven til billeder med pornografisk indhold?

Hej

Hvad siger loven med hensyn til at sende billeder/videoer med pornografisk indhold?

-13-årig

____________

Svar fra SletDet


Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. 

Der er flere forskellige svar til dit spørgmål. 

Hvis du tænker på pornografiske film eller billeder af børn og unge, kan du læse et længere svar her: Er det ulovligt at modtage, kopiere eller videresende nøgenbilleder?. Man må aldrig dele pornografiske film eller billeder af børn og unge under 18 år - også selvom du har fået lov.

Man skal altid have samtykke til at dele billeder af andre (under 15 år). Hvis man ikke har fået samtykke, må man ikke dele. 

Tænker du på, om du må sende et billede eller en video med pornografisk indhold af dig selv, så siger loven, at man først må dele, når man er over 15 år - og man må kun dele til en, som man har en kærlighedsrelation til. Når du er 13 år, må du altså ikke dele intime billeder eller videoer af dig selv, fordi du sætter modtageren i en svær situation.  

Hvis du tænker på pornografiske film eller billeder af voksne, som de voksne på billederne/filmene selv har indvilliget i at deltage i - altså fx kommerciel porno og ikke noget, som er blevet optaget imod deres vilje, så er det ikke ulovligt at sende til andre - medmindre, at det krænker den, som du sender det til.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du må læse mere om, hvad man må og ikke må dele om andre her

De bedste hilsner
Sofie/SletDet

(Februar, 2020)