Facebook på mobilen

Hej

Ville bare hører om man kan finde ud af om en person har Facebook på sin mobil tlf?

 

_____________

Svar fra SletDet

Hej og tak for dit spørgsmål

Der er et par ting, man kan tjekke for at se, om folk tilgår Facebook fra deres smartphone eller computer – hvis man vel at mærke er venner med dem på Facebook.

Hvis du selv tilgår Facebook fra din Smartphone, kan du gå ind i Facebook Messenger-appen, finde personen ved at søge på vedkommendes navn og se, om vedkommende også bruger Messenger til at sende beskeder. Hvis vedkommende har Messenger, vil der være en blå cirkel med et vandret lyn igennem i nederste højre hjørne af deres billede. Hvis ikke, vil der være en grå cirkel med et f i.

Da Messenger kun kan tilgås via smartphone, kan den metode give et praj om det. Men der findes også nogle, som ikke har Messenger, men kun Facebook på deres smartphone, fordi Messenger kræver adgang til en lang række personlige data.

En anden metode er at se, om deres mobilnummer er tilknyttet Facebook. Hvis det er det, tilgår de højst sandsynligt Facebook via smartphone. Men man kan som smartphonebruger vælge at slette sit mobilnummer fra Facebook, hvis man ikke er interesseret i, at det skal ligge på ens profil. Så det er altså ikke sikkert, at den anden person ikke bruger Facebook på smartphone, selvom vedkommende ikke bruger Messenger eller har deres nummer på profilen.

Det allerletteste vil nok være at spørge den anden person ;-)
De bedste hilsner
Sofie/SletDet