Bliver mine Snapchat-billeder gemt?
Hej
Hvis man tager Snapchatbilleder eller -videoer, men man sletter dem lige efter og ikke sender dem til nogen. Bliver de så stadig gemt?
___________
Svar fra SletDet
Kære dig
Tak for dit spørgsmål.
Som udgangspunkt bliver de ikke gemt nogle steder, hvis man sletter dem lige efter at have taget dem og ikke sender dem til nogle.
Det kan dog til tider være svært at vide, hvad der bliver gemt, når man bruger de sociale medier.
For et par år siden var der netop en sag omkring en masse snaps, der var blevet sendt, som folk troede var blevet slettet, men som så alligevel lå på en eller anden server ude på internettet et sted. Dog tænker jeg ikke, at dette er tilfældet med de snaps, som man tager og sletter og aldrig sender. Men jeg fortæller dig det blot for at sige, at man kan aldrig vide, så det er godt, at du er opmærksom på det.
Håber dette var svar på dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Penille/SletDet
(April, 2020)