Alder og Instagram

Hvor gammel skal man være, før man må få instagram?

10 år

______________

Svar fra SletDet

Hej

Det er et godt spørgsmål. Ifølge firmaet, der ejer Instagram, skal man være 13 år. Det er fordi, der er en lov i USA om, at man ikke må sende reklamer til børn under 13 år. Og der er reklamer på Instagram.

I Danmark er der mange under 13 år, der bruger det alligevel, og man kan føle sig lidt udenfor, hvis alle andre i klassen må bruge det.
Jeg synes, du skal snakke med dine forældre og aftale, hvordan det skal være i jeres familie.

Når du på et tidspunkt skal bruge Instagram, er det rigtig vigtigt, at du først lærer noget om grænser for hvilke billeder, det er OK at dele. Hvis du ikke tænker godt over det, kan du få problemer med konflikter og også komme til at gøre noget ulovligt.

Håber du kan bruge svaret.
Mange hilsner
Marianne/SletDet

(16. januar 2014)