Jeg har slettet min profil på Snapchat. Kan folk stadig se min profil og mine billeder?

Hej

Jeg har slettet min profil på Snapchat. Kan folk stadig se min profil og mine billeder?

_________________

Svar fra SletDet

Hej

Vennelisten

Hvis du sletter din profil på Snapchat, så kan folk ikke længere søge på dit Snapchat-navn og finde profilen. Hos dem, du i forvejen er venner med på Snapchat, vil dit profilnavn først forsvinde fra deres venneliste, når (hvis) de logger ud af Snapchat – men de kan ikke længere se dit profilbillede og antal snaps, når de tapper på dit navn i vennelisten.

Beskeder på chat

Personen kan stadig se meddelelserne, selvom du har blokeret vedkommende og slettet din bruger - altså hvis vedkommende har gemt beskederne ved hjælp af 'tap-funktionen'. Chatten er gemt, indtil den anden bruger eventuelt logger ud af Snapchat.

Almindelige Snapchat-beskeder

Hvis vedkommende har afspillet beskeden fra dig, kan den ikke genafspilles, når du har slettet din profil. Men hvis vedkommende ikke har afspillet beskeden, før du har slettet din bruger, så kan vedkommende godt se/afspille beskeden.

Billeder/film i 'Min historie'

Snapchat ændrede sine vilkår i starten af november i år. Ændringerne betyder blandt andet at Snapchat ejer rettighederne og må bruge alle de billeder, du har lagt ud i 'Min historie' siden november 2015. Det vil sige, at du i princippet vil kunne se billeder fra din slettede profils 'Min historie' andre steder på nettet eller i Snapchats 'Live stories', som kan ses af alle Snapchat-brugere.