Falsk Snapchat-konto

Hej
Jeg vil gerne slette en konto fra Snapchat, som udgiver sig for at være mig. Personen skriver til mine venner og siger, at det er mig, og jeg vil gerne have den konto lukket ned, kan jeg godt det?

 

________________

Svar fra SletDet


Kære dig

Tak for dit spørgsmål.

Det lyder rigtig ubehageligt og grænseoverskridende. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have profilen slettet.

Du skal kontakte Snapchat for at få hjælp. Det er lettest at kontakte dem fra computeren og ikke fra telefonen. Du kan bruge dette link til Snapchats support - her skal du føre sådan her:

  1. Klik på 'Anmeld et sikkerhedsproblem'
  2. Klik på 'En Snapchat-konto'
  3. Klik på 'På grund af falsk identitet'
  4. Udfyld felterne med alle informationerne. Det hele står på engelsk, og det er også bedst at skrive på engelsk, så svarer de hurtigst tilbage. Det kan derfor være en god ide, at få en voksen til at hjælpe dig. Hvis Snapchat ikke svarer, så skal du bare blive ved at kontakte dem.


Håber dette kan hjælpe dig.

Mange hilsner
Penille/SletDet

(11. januar 2017)

 

Se også SletDets slettevejledning til Snapchat.