Er der børnelokkere på Omegle?

Jeg er ni år. Jeg vil gerne vide, om der er børnelokker i omegle?

______________

Svar fra SletDet

Hej
Omegle er ikke et sted for børn på ni år, hvis du spørger mig. Mest fordi det ofte bliver brugt til at vise sig frem på en dårlig måde, fx ved at vise tissemand. Jeg kan ikke sige præcist, om der er børnelokkere derinde, men jeg vil sige, at man skal tænke sig om, hvis man bruger det.

Husk, at den, du videochatter med, kan optage videosamtalen, gemme den og lægge den ud på nettet!
 
Mange hilsner
Marianne/SletDet

(9. april 2014)