Lukning af profil efter anmeldelse

Hej

Hvor mange gange skal man anmelde en for at profilen bliver lukket?

_________________

Svar fra SletDet

Kære dig.

Tak for dit spørgsmål.

Du skriver ikke så meget om, hvilket sociale medie, som du spørger til, eller hvordan situationen er. Når man anmelder en andens profil, sendes der en besked til administratorerne bag det sociale medie, som vurderer sagen, og afhængigt af sagens type, vil de handle på forskellige måder – der er altså ikke nogle generelle retningslinjer, men hver sag vil blive vurderet konkret. Derfor kan man heller ikke sige noget om, hvor mange gange en profil skal anmeldes før, at den bliver lukket – på nogle sociale medier, giver man også skriftlige advarsler, på andre sociale medier, kan man få en ”tænkepause”. Det er meget forskelligt – og det afhænger jo af, hvad man har gjort forkert. Mange sociale medier oplever nemlig også, at nogle mennesker anmelder andres profiler for at mobbe dem. Og i de tilfælde vil de jo være sikre på, at de ikke lukker profilen, når nu personen jo ikke har gjort noget forkert.

Håber dette var svar på dit spørgsmål.

Mange hilsner
Penille/SletDet

(21. juni 2017)

SletDet-grafik