Jeg bliver mobbet i min klasse

Hej med jer
Jeg er en pige på kun 10 år, men jeg er meget høj. På min skole går jeg i en klasse, jeg hader. Drengene mobber mig, spytter på mig og kalder mig Bigfoot og søko og en grim Lama-giraf. Jeg tør ikke snakke med nogle om det. Jeg har prøvet at sige stop engang, men det virkede overhovedet ikke. Hvad skal jeg gøre?

:( Hilsen Anonym

_______________

Svar fra SletDet


Hej med dig


Tak for dit spørgsmål. Det lyder som en rigtig ubehagelig situation, du befinder dig i. Red Barnets hotline rådgiver omkring børn og unges digitale liv, og dit spørgsmål falder desværre lidt uden for det tema, som vi arbejder med.

Der findes dog andre steder, hvor du kan få hjælp. Hvis ikke du kan tale med en voksen, som du har tillid til, er der mulighed for at skrive helt anonymt til brevkassen på børnetelefonen.dk. Du kan også ringe gratis og anonymt til børnetelefonen på 116 111.


Med venlig hilsen
Jon/SletDet

(7. april 2015)