Tid på sociale medier

Hvad kan man gøre for, at de unge ikke er lige så meget på de sociale medier?

_____________

Svar fra SletDet

Kære dig

Tak for din henvendelse.

Det er nok svært at gøre noget for at unge mennesker ikke bruger de sociale medier så meget, da det er en populær måde at være social med sine venner. Hvis du har venner, som du synes bruger for meget tid på de sociale medier, kan du jo altid forsøge at lave ting sammen med dem, som ikke handler om at være online. Måske har du nogle fritidsinteresser du kunne dele med andre. På den måde kan I nemmere lave ting, hvor I er rigtigt sammen. Jeg synes også at det er en rigtig god overvejelse du gør dig, og det er i øvrigt helt i orden, hvis du ikke har lyst til at bruge så meget tid online. Det er heldigvis noget du selv kan bestemme.

Her hos Red Barnet forsøger vi at hjælpe unge til at forstå de sociale medier, og til at vide hvordan de skal opføre sig der. Jeg tror at det er vigtigt, at man lærer, hvad man kan gøre for at beskytte sig, og hvad der ikke er smart at gøre. På den måde vil det blive mere sikkert at færdes på de sociale medier. Hvis du er usikker på hvad der er godt og skidt online, kan du læse vores SMART-regler.

Håber det var svar nok på dit spørgsmål.

Bedste hilsner,
Helene/SletDet

(21. marts 2017)