Slet indhold fra internettet for evigt

Når du sletter noget fra internettet, bliver det så helt taget ned for evigt?

_________________

Svar fra SletDet

Kære dig.

Tak for dit spørgsmål.

Man kan desværre aldrig garantere, at noget der først er blevet lagt op på nettet, helt kan blive slettet. Folk kan fx have taget et screenshot af det, et billede af det, have gemt det lokalt på deres computer el. lign. Derfor er det vigtigt, at man altid tænker meget over, hvad man skriver eller lægger ud på nettet.

Det er dog muligt at begrænse delingen af noget en hel del, hvis man har fået delt noget, som man har fortrudt. Dels kan man forsøge at slette det selv fra alle de steder, det er muligt, men man kan også kontakte venner, familie osv., som man evt. forestiller sig kunne have gemt billedet eller det skrevne. Hvis det ligger på hjemmesider eller sociale medier, er det også en mulighed at kontakte dem.

Hvis du har brug for hjælp til at få noget slettet, så må du rigtig gerne skrive lidt mere i detaljer, hvad det drejer sig om. Så vil vi rigtig gerne hjælpe dig.

Mange hilsner
Penille/SletDet

(21. juni 2017)

SletDet-grafik