Jeg har modtaget et grænseoverskridende billede
Hej
Der er et billede af en pige der sutter pik, og jeg har fået det. Hvad skal jeg gøre?
_______________________________
Svar fra SletDet
Kære dig
Tak for dit spørgsmål.
Det er rigtig godt, at du gør dig tanker om, hvad du skal gøre med billedet.
Du skriver ikke, hvor du har set billedet. Er det blevet sendt til dig, og af hvem? Kender du personerne på billedet, og hvor gamle er de?
Når man modtager billeder eller videoer af andre, som de ikke selv har givet lov til at dele, så er det vigtigt, at man ikke deler billedet videre til andre. Hvis billedet er blevet sendt til dig, uden at personerne i billedet har givet tilladelse, skal du slette billedet med det samme. Det skal du, fordi det krænker pigen på billedet, og fordi det kan være ulovligt at have billedet. Du kan læse mere om, hvad man må og ikke må dele her.
Du kan også fortælle den, som du har fået billedet af, at det er ulovligt at have og dele billedet, så du synes, at vedkommende skal slette det.
Måske føler du, at det er grænseoverskridende for dig at have set/fået tilsendt billedet? I så fald kan du måske have brug for at tale med en voksen, som du stoler på. Jeg ved, at det kan være svært at fortælle en voksen om det, men det er vigtigt, at du ikke går med det alene, hvis det er grænseoverskridende for dig.
Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe til os.
Med venlig hilsen
Mai/SletDet
(Januar, 2020)
