Slettevejledning til Messenger

Få hjælp til at slette indhold fra Messenger

Herunder kan du finde vejledninger i, hvordan du: 

  • sletter en besked, et billede eller videoer, du selv har delt i Messenger 
  • anmelder en besked  
  • blokerer beskeder  
  • sletter samtalen fra din indbakke  
  • blokerer en Facebook-konto 

Slet en besked, et billede eller en video, du selv har delt i Messenger

Sådan sletter du en besked, et billede eller en video i din egen indbakke: 

  1. Åbn samtalen under ‘Chats’.
  2. Hold fingeren inde på den besked eller det billede, du vil slette.
  3. Klik på ‘Fjern’ 
  4. Klik på ‘Fjern for dig’. 
  5. Tryk på ‘Fjern’. 

Beskeden, billedet eller videoen bliver kun fjernet på din egen indbakke. Din ven kan altså stadig se beskeden.  

Hvis du vil slette en besked, så din ven heller ikke kan se den længere, skal det gøres senest 10 minutter efter, at du har sendt beskeden. Det gøres sådan:  

  1. Åbn samtalen under ‘Chats’. 
  2. Hold fingeren inde på den besked eller det billede, du vil slette. 
  3. Klik på ‘Fjern’ 
  4. Klik på ‘Fjern for alle. 
  5. Tryk på ‘Fjern’. 

Anmeld en besked

Hvis du vil anmelde en besked, som du har fået på Messenger, skal du gøre følgende:  

  1. Åbn samtalen med den besked, du ønsker at anmelde 
  2. Klik på personens navn øverst. 
  3. Rul ned, og klik på ‘Der er et problem’ eller ‘Der er noget galt’ (Det kommer an på, hvilken telefon du har). 
  4. Vælg en kategori for at hjælpe Messenger med at forstå, hvad problemet er. 
  5. Klik på ‘Send’. 
  6. Klik på ‘Anmeld samtale’ for at sende samtalen, så Messenger kan gennemgå samtalen. 

Bloker beskeder

Hvis du vil blokere beskeder, så vedkommende ikke længere kan skrive til dig, skal du gøre følgende:  

  1. Åbn samtalen med den person, du vil blokere. 
  2. Klik på vedkommendes navn øverst i samtalen. 
  3. Rul ned, og klik på Bloker’. 
  4. Vælg ‘Bloker i Messenger’ og evt. også ‘Bloker på Facebook’  
  5. Beskederne er nu blokeret, så vedkommende ikke kan skrive til dig.  

Det er vigtigt at huske på, at blokering af beskeder fra en person på Messenger er anderledes end blokering af vedkommende på Facebook. Hvis du blokerer beskeder fra en person på Messenger, men du ikke blokerer vedkommende på Facebook, vil du stadig kunne se personens Facebook-profil – og vedkommende vil kunne se din.  

Slet samtalen fra din indbakke

Hvis du ønsker at slette en samtale fra din indbakke, skal du gøre følgende:  

  1. Åbn Messenger  
  2. Stryg mod venstre på den samtale, du vil slette. 
  3. Klik på skraldespanden. 
  4. Klik på ‘Slet chat’. 
  5. Din samtale er nu slettet fra din egen indbakke.  

Husk på, at din ven stadig kan se samtalen.  

Bloker en Facebook-konto

Hvis du blokerer en bruger, kan vedkommende ikke længere se ting, du slår op på din tidslinje, tagge dig, invitere dig til begivenheder eller grupper, starte en samtale med dig eller tilføje dig som en ven.  

Det er nemmere at blokere en bruger på Facebook fra en computer og ikke via appen på telefonen.  

Ønsker du at blokere en bruger, skal du gøre følgende:  

  1. Log in på Facebook  
  2. Klik på den lille pil øverst i højre hjørne  
  3. Klik på 'Indstillinger'  
  4. Klik på 'Blokering' i venstre side  
  5. Under 'Bloker brugere' indtaster du navnet på den bruger, du ønsker at blokere.  
  6. Klik 'Bloker'  

(Siden er sidst opdateret d. 13/8-2019)