Slettevejledning til FaceUp

Få hjælp til at slette indhold fra FaceUp

FaceUp er et socialt medie, hvor du kan chatte med andre, dele billeder osv. Sitet bruges af nogen til dating, og der er personer i mange aldre med profiler. Derfor kan man også opleve at modtage ubehagelige beskeder. Husk at du aldrig behøver at svare på noget du ikke har lyst til og at du altid kan blokere personer du ikke ønsker at have kontakt med. 

Herunder kan du finde vejledninger i. hvordan du: 

  • Anmelder en besked eller et billede du har modtaget
  • Blokerer eller anmelder en profil
  • Sletter din profil
  • Får et nyt kodeord, hvis du har glemt det 

Anmeld en besked eller et billede du har modtaget

  1. Klik på samtalen hvor du ønsker at slette en besked 
  2. Klik på ’Mere’ og vælg ’Anmeld besked’ 
  3. Skriv din årsag til at du ønsker at anmelde beskeden 
  4. Tryk på ’Send’ 
  5. Vær opmærksom på at du skal skrive en så præcis beskrivelse af hvorfor du ønsker at anmelde beskeden, da FaceUp kan slette din profil, hvis de mener at du misbruger anmelde funktionen 

Du kan også vælge at blokere den bruger du har modtaget beskeden fra. Hvis du ønsker at gøre det skal du blot vælge ’Bloker brugeren’ når du har klikket på ’Mere’. Se evt. guiden til hvordan du blokerer en bruger herunder.

Bloker en bruger

Hvis du ønsker at blokere en bruger skal du gøre følgende: 

  1. Find den bruger du ønsker at blokere 
  2. Klik på det lille røde udråbstegn-ikon i øverste venstre hjørne af profilen  
  3. Vælg ’Blokér bruger’ 
  4. Brugeren er nu blokeret 
  5. Du kan fjerne blokeringen ved at klikke på ’fjern blokering’, hvis du fortryder 

Anmeld en bruger

Hvis du ønsker at anmelde en bruger skal du gøre følgende 

  1. Find den bruger du ønsker at anmelde 
  2. Klik på det lille røde udråbstegn-ikon i øverste venstre hjørne af profilen 
  3. Vælg ’Anmeld bruger’ 
  4. Skriv din årsag til at du ønsker at anmelde brugeren 
  5. Klik på ’Send'

Slet din profil

Hvis du ønsker at slette din profil på FaceUp skal du gøre følgende 

  1. Klik på Kontak’ i nederste højre hjørne af siden 
  2. Under ’Emne’ vælger du ’Slet min bruger’ 
  3. Så skal du skrive en besked til FaceUp, hvor du skriver at du gerne vil have din profil slettet. Du kan for eksempel skrive ’Hej. Jeg ønsker at slette min profil. Kan I hjælpe mig?’. 
  4. FaceUp sender dig en besked med et link, hvor der står ’Klik her’ der fører til deres sletteside 
  5. Nu skal du indtaste dit kodeord 
  6. Din profil er nu sat i kø til at blive slettet 
  7. Vær opmærksom på at hvis du logger på igen inden din profil er slettet, kan du stadig modtage beskeder. Det er derfor en god idé, at logge ud og ikke åbne FaceUp igen, da det kan tage op til  en dag før din profil er slettet.

Glemt kodeord

  1. Hvis du har glemt din kode, kan du på forsiden klikke på Glemt kode?  
  2. Her skal du indtaste dit brugernavn eller e-email  
  3. FaceUp sender dig et link på din mail til at ændre din kode.  
  4. Følg instruktionerne i mailen. 

(Siden er sidst opdateret d. 23-06-2021)