Skoleprojekter

Til dig, der søger information

Information til dig om SletDet og arbejdet med digitale (sex)krænkelser

SletDet får mange henvendelser fra børn og unge, der er ved at skrive skoleopgave eller skoleprojekter om digitale (sex)krænkelser. Nedenfor kan du læse vores svar på de spørgsmål, vi typisk får. 

Hvad er sociale medier?

Et socialt medie er kort sagt et medie, hvor folk kan kommunikere i et socialt samspil via nettet og mobilen. Kommunikationen foregår begge veje og ikke kun den ene vej, som den fx gør i aviser eller tv-serier.

Der findes rigtig mange forskellige slags sociale medier. Nogle af typerne er:

  • Sociale netværk – de giver dig mulighed for at kommunikere med venner og interessefæller. Det er fx Facebook og Momio.
  • Mediedelingstjenester – de giver dig mulighed for at uploade og dele forskellige medier som film og billeder. De fleste sociale medier af den type giver mulighed for at oprette en profil og kommentere. Det gælder fx YouTube og Instagram.
  • Mikroblogs – de giver dig mulighed for at dele korte statusopdateringer, som kan ses af alle, der følger din profil. Det gælder fx Twitter.

Men man kan sige, at mange sociale medier er en slags mellemting mellem de tre.

 

 

Hvem bruger sociale medier?

Man kan ikke sige noget generelt om, hvem der er målgruppen for sociale medier. Det kommer helt an på, hvilket medie, man taler om. Der findes både sociale medier for børn ned til 7-årsalderen og for din bedstemor.

Men generelt kan vi sige, at der er flere og flere unge mennesker, der bruger sociale medier. 

 

Hvorfor bruger man sociale medier?

Man kan sige, at mennesker – både unge og ældre – nok altid har haft brug for at dele deres meninger med andre. De sociale medier er så blevet et redskab til at ytre sig om stort og småt. Det kan være rigtig smart, hvis man er optaget af en bestemt sag, at man kan ytre sin mening på fx Facebook og diskutere sagen med sine Facebookvenner eller Facebookbrugere, som kommenterer det samme opslag.

At mange unge har brug for at dele deres liv og hverdag på sociale medier kan bl.a. forklares med, at alle mennesker har behov for anerkendelse. Igen er de sociale medier blevet et redskab til at nå ud til mange. Når man fx har bagt en flot kage, været på en sjov ferie eller fået nye solbriller, kan et ”like” eller en sød kommentar virke på samme måde som et klap på skulderen i det virkelige liv. Det kan være rart at blive anerkendt for de gode ting, man gør.

Ligesom i det virkelige liv kan det have både positive og negative konsekvenser. 

Nogle unge bliver ”afhængige” af at få anerkendelse på de sociale medier og kan finde på at slette billeder eller statusopdateringer, hvis de ikke synes, at billederne/opdateringerne får nok likes. Det er en god idé at tale med unge, som har det på den måde, om, at likes ikke er det vigtigste i verden. Det er vigtigere at have nogle gode, tætte venner, som man kan stole på, end at få likes fra en hel masse folk, som man måske ikke engang kender.

En anden ting, som man skal tænke på, når man lægger noget online, er, at tingene ikke forsvinder igen i modsætning til, når man fortæller noget face-to-face. Derfor kan en negativ konsekvens fx være, at hvis man skifter mening om et emne eller fortryder en oplevelse, man har delt, så kan det ”forfølge én”. Derfor er det vigtigt, at vi, som bruger de sociale medier meget, tænker os om, før vi lægger noget online.

Det smarte er på den anden side, at hvis vi tænker os om og kun deler gode ting, så får vi et godt digitalt rygte – også blandt folk, som i måske ikke kender i det virkelige liv.

Hvad er fordelen ved sociale medier?

En fordel ved sociale medier er, at man lettere kan komme i kontakt med sine venner og holde forbindelsen, selv hvis de fx skifter skole. Med de sociale medier betyder afstand ikke så meget, fordi man kan chatte (med eller uden video), sende billeder og dele opdateringer. Det er lettere at følge med i hinandens liv end dengang, hvor man kun kunne ringe fra fastnettelefonen og håbe på, at den anden er hjemme. 

En anden fordel er, at man let kan møde nye venner, som man deler interesser med. Det betyder ikke så meget, om de nye venner bor i Danmark eller udlandet, fordi man igennem forskellige fora kan finde frem til dem, som har lige præcis samme interesse. Det kan især være rart for de børn og unge, som er lidt tilbageholdende eller indadvendte, og har svært ved at henvende sig til andre børn og unge face to face.

Det kan være svært at svare præcist på, om der er behov for sociale medier. I gamle dage levede man jo fint uden :-) Men i dag findes der som sagt sociale medier for folk i alle aldre, og medierne kan være med til at gøre mange ting sjovere. De kan fx gøre det lettere at holde kontakten med en kammerat, som har skiftet skole, eller man kan finde nye venner online, som man deler interesser med. Det er ikke nødvendigt at være på sociale medier, men man kan godt føle sig udenfor, hvis man fx er den eneste i klassen, som ikke har en Facebook-profil. Derfor er det en god idé at forældre, lærere og elever bliver enige om, hvordan brugen af sociale medier skal foregå i klassen.

Der er skrevet tykke bøger om, hvordan medier (også de sociale) har ændret verden. Man kan næsten sige, at internettet og sociale medier har gjort verden mindre. De sociale medier har gjort det lettere at kommunikere på tværs af landegrænser, kulturer og tidszoner.

Folk bruger sociale medier til et hav af ting. Som nævnt oven for, kan man bruge dem til at kommunikere med sine venner, interessefæller eller kendisser. Man kan bruge dem til at dele film, billeder, ytringer og nyheder – enten offentligt/til mange på én gang (fx på Twitter, Facebook) eller privat/til én ad gangen (fx Snapchat eller Whatsapp).

Der er et væld af fordele og ulemper ved sociale medier – vi ser flest fordele, hvis bare man tænker sig om, når man bruger sociale medier. 

 

Hvilke konsekvenser kan sociale medier have?

Muligheden for anonymitet har indflydelse på, hvordan folk kommunikere på sociale medier. Det er både godt og skidt. Det kan betyde, at nogle folk kan ytre sig mere frit, fordi de ikke så let kan stilles til ansvar på deres ytringer. Det kan være godt, hvis man er genert, eller hvis man bor i et land, hvor der er strenge regler for, hvad man må sige.

Det kan være skidt, hvis folk bruger det til at mobbe eller udstille andre. Det kan også være skidt, hvis folk udgiver sig for at være en anden – fx en voksen, som udgiver sig for at være barn og snyder eller lokker børn til at gøre noget, de ikke har lyst til. Men husk, at det aldrig er muligt at være 100 % anonym på nettet – politiet har metoder til at finde frem til folk, hvis de gør noget ulovligt, uanset om de er anonyme eller ej.

 

Hvad er digitale sexkrænkelser?

Vi definerer digitale sexkrænkelser som uønsket seksuel adfærd på enhver digital platform. Digitale sexkrænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold (billeder, videoer, indlæg, beskeder, sider) på en række forskellige platforme (private eller offentlige) bliver anvendt. Disse handlinger kan få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, forstyrret, seksualiseret eller diskrimineret. 

Digitale sexkrænkelser finder sted i en kønsspecifik kontekst, hvor digitale sexkrænkelser kan have større negative konsekvenser for piger end for drenge. I Projekt deSHAME kategoriseres digitale sexkrænkelser i fire hovedgrupper. Disse forskellige former for krænkelser kan finde sted samtidig og kan også foregå sideløbende med sexkrænkelser offline.

Hvordan hjælper SletDet?

Hvis folk skriver eller ringer til os, hjælper vi dem med, hvad de kan gøre for at få den digitale mobning til at stoppe. Vi fortæller dem blandt andet, at det ikke er deres egen skyld, at de bliver mobbet, og at det ikke er ok.

Hvis man bliver mobbet, handler det ikke om personen, men omkring klassens måde at være sammen på. Det skal stoppes. Derudover anbefaler vi dem at søge hjælp hos en voksen – børn kan nemlig ikke stoppe mobning selv, der er altid brug for hjælp fra voksne. Det er nemlig de voksnes ansvar, at børnene har det godt. 

Vi ved desværre ikke altid, hvilken virkning det har, når vi besvarer spørgsmål fra børn og unge, fordi de ikke altid vender tilbage igen og fortæller om det. Men generelt set ved vi, at det at snakke med nogen om, hvordan man har det, kan gøre en forskel for mange. 

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kigge på Sikkerchat og Red Barnets skolesite

Se en film om digitale sexkrænkelser