Hvad er Hurtcore?

Medierne har fortalt om fænomenet Hurtcore, der bedst beskrives som videoer eller chats, hvor en person nedgør, ydmyger og volder andre skade (både psykisk og fysisk) mod deres vilje. Det er primært foregået i udlandet og er meget ulovligt. 

Vi i SletDet kalder fænomenet for sextortion, der betyder online seksuel afpresning. Her bliver unge mennesker presset til at gøre væmmelige ting, som de ikke har lyst til. 

Det er ikke okay - hør mere om, hvad man kan gøre, hvis man bliver truet eller afpresset på nettet. 

 

Mød to af rådgiverne fra SletDet

Alle fortjener at have det godt - også på nettet

Vi har samlet et par råd til dig, der har været udsat for trusler eller afpresning. 

1. Du bliver udsat for en ulovlig handling, og det er ikke okay. Man må ikke true eller afpresse andre, heller ikke på nettet. 

2. Giv ikke efter for truslerne. Selvom det kan virke som den eneste udvej at give efter for truslerne, så gør det ikke. Det vil blot forværre situationen. 

3. Du skal ikke stå alene i denne situation. Det kan føles meget grænseoverskridende - og måske endda flovt - at fortælle om de ting, som man har været udsat for. Af erfaring ved vi, at det hjælper at tale med nogen om det og lade en voksen tage ansvaret for at stoppe det. Den voksne kan hjælpe med at støtte dig og finde noget ro. 

4. Kontakt SletDet rådgivningen. SletDet kender til relevant lovgivning og kan hjælpe med viden om politianmeldelse og det videre forløb. Vi vil altid hjælpe.