Find ud af mere

Hvis du gerne vil finde ud af mere om deling af private billeder, så har vi herunder skrevet nogle gode ressourcer, som handler om billeddeling og tryg adfærd på nettet.

Du kan finde materialer, som du kan bruge, hvis du er nervøs for eller ved, at nogen har delt intime billeder af dig. Du kan også finde andre materialer, som du kan læse og se, hvis du bare er interesseret i at vide mere om billeddeling.

Hæfter

Red Barnet har blandt andet udgivet to hæfter, som handler om deling af intime og private billeder uden samtykke. 

Det ene hæfte 'Har du været nøgen på nettet?' handler om, hvad du kan gøre, hvis du har fået delt intime billeder uden dit samtykke.

Det andet hæfte 'Når børn og unge deler intime billeder på nettet' er et hæfte til fagfolk om, kan have udbytte af et mere nuanceret blik på det ’digitale teenageværelse’.

'Da jeg blev delt'

DR Ultra har lavet filmen 'Da jeg blev delt'. I filmen møder du Julie og Naomi, som delt billeder, der ikke skulle deles. I filmen hører du om, hvad de gjorde, og hvordan de kom videre. 

Se DR Ultras 'Da jeg blev delt'. Filmen varer 19 minutter.

'Da jeg blev delt' DR Ultra
Foto: DR

Anders And

Særnummeret 'Tryg på nettet med Anders And' handler om sikkerhed og tryghed på nettet.

Anders And-bladet tager blandet andet følgende emner op:

  • Hvem kigger med, når man skriver eller lægger billeder op på nettet?
  • Hvordan opfører man sig ordentligt på nettet?
  • Er folk altid, hvem de udgiver sig for at være i deres profiler?

Hent 'Tryg på nettet med Anders And' (gratis). 

Kampagnen 'Tryg på nettet med Anders And' er udgivet i et samarbejde mellem Børneulykkesfonden og Egmont Publishing

Tryg på nette med Anders And

DR3 Hævnporno IRL

DR3 har lavet den korte og tankevækkende video 'Hævnporno IRL'. Videoen viser, hvor forkert, mærkeligt og absurd det er at dele billeder af andre uden deres samtykke.