Mine forældre må ikke vide det

hvad gør jeg?

Jeg har været udsat for noget rigtig ubehageligt på nettet. Jeg er megaked af det.

Mine forældre må ikke vide det, fordi det er så pinligt, og jeg er bange for, at de bliver sure på mig. Kan I hjælpe mig?

Se video med tre gode råd fra vores rådgiver Caroline

Mange synes, at det er grænseoverskridende at snakke med deres forældre om de ting, der er virkelig svære - og måske endda seksuelle. Ofte kan man være nervøs for, hvordan de vil reagere.

Ifølge Børnekonventionen har du ret til at blive beskyttet - det gælder også på nettet. Derfor er det vigtigt, at en voksen ved, hvordan du har det. Det behøver ikke være en af dine forældre. Det kan også være en skolelærer eller en anden voksen, som du er tryg ved. De voksne har et ansvar for, at du har det godt, men det kan være svært for dem at hjælpe dig, hvis de ikke ved, hvordan du har det. Det er ofte sådan, at ens problemer føles mindre, når man siger dem højt.

  • Det er ikke din skyld, hvis du har fået overtrådt dine grænser på nettet 
  • Du har ret til at blive beskyttet
  • Dine problemer føles mindre, når du siger dem højt 
  • Man føler sig mindre alene, når andre ved, hvordan man har det

Få hjælp af SletDet

Hvis det føles svært at tale med en voksen - måske en forælder - omkring en situation, der har været svær på nettet. 

Hvis du har lyst, er du altid velkommen til at kontakte os på SletDet Rådgivningen. Vi står klar til at lytte og hjælpe - og vi synes ikke, at det er pinligt. 

Se hvordan du kan kontakte os

Se også

Se flere gode råd fra SletDet Brevkassen

Om SletDet Brevkassen

Alle spørgsmål fra SletDet Brevkassen er baseret på rigtige henvendelser til SletDet Rådgivningen.

Alle spørgsmål er anonymiseret og kan i nogle tilfælde være en sammenskrivning af flere henvendelser.