Bliv frivillig hos SletDet

hjælp os med at forebygge digitale krænkelser

Flere og flere bliver krænket på nettet

Seneste tal viser, at der i gennemsnit sidder en ung i hver udskolingsklasse, der har fået delt et intimt billede uden samtykke. 

En digital krænkelse kan opleves lige så grænseoverskridende og belastende som fysiske krænkelser.  

Sig fra - Bliv frivillig hos SletDet og hjælp os med at tage aktiv del i kampen om at stoppe digitale krænkelser blandt børn og unge. 

Red Barnets specialiserede rådgivningstjeneste SletDet tilbyder oplæg på skoler i Storkøbenhavn, Aarhus og Odense om digitale krænkelser og konsekvenserne heraf. Oplægget er henvendt til elever i udskolingen samt deres lærere.

Du kan være med - læs mere her.

Vi søger frivillige, som vil være en del af projektet SletDetFortæller, hvor vi i makkerpar tager ud på skoler og holder oplæg om SletDet for elever i 7.-9.klasse på folkeskoler i Storkøbenhavn, Aarhus og Odense

Hvad forpligter man sig til som frivillig?

Som frivillig forpligter man sig til følgende: 

  • At holde minimum 4-5 oplæg af 30 minutters varighed på hverdage i udvalgte uger i oktober og november
  • At deltage i en af de to træningsdage, som afholdes mandag d. 13. september 2021 i Aarhus og d. 20. september 2021 i København fra kl. 16-21
  • At deltage i et afsluttende arrangement i december 2021

Hvad ønsker vi fra dig?

Vi søger frivillige, som:  

  • Har mod på at lære at formidle viden om digitale krænkelser, og hvor man kan få hjælp
  • Er selvstændige, ansvarsfulde og imødekommende
  • Har interesse i socialt arbejde med børn og unge
  • Ser en værdi i at bidrage til at nedbryde tabuer omkring digitale krænkelser og det at søge rådgivning, når man har været udsat for noget ubehageligt på nettet
  • Er mellem 21 og 30 år
  • Kan fremvise en ren børneattest
  • Derudover ser vi det som et plus, hvis du har erfaring med at arbejde med eller formidle til børn/unge

Hvad får du ud af det?

Til gengæld får du: 

  • Erfaring med at arbejde med børn og unge 
  • Erfaring med frivilligt socialt og oplysende arbejde  
  • Erfaring med undervisning og god kommunikation 
  • Faglig viden om digitale krænkelser og rådgivning 
  • Gratis kursus og en udtalelse fra Red Barnet om dit arbejde 
  • Socialt samvær med andre frivillige 

Hvordan ansøger jeg?

Ansøgning kan ske ved at sende en kort (1/2-1 side) motiveret ansøgning samt CV til os.  

Motiveret ansøgning:  

  • Beskriv, hvorfor er du interesseret i at være frivillig underviser i projektet SletDetFortæller 
  • Beskriv dine kompetencer 
  • Oplys, om du kan deltage på træningsdagen mandag d. 13. september 2021 i Aarhus eller mandag d. 20. september 2021 i København fra kl. 16-21
  • Oplys, hvis der er en makker, du ønsker at holde oplæg med 
  • Andet praktisk information i forhold til arbejdstid mm.  

CV:  

  • Uddannelse 
  • Relevant erfaring både erhvervsmæssigt og frivilligt 
  • Relevante kurser, du har deltaget i  

 

Når vi har modtaget din ansøgning og CV til fortael@redbarnet.dk, vil du indenfor 5 hverdage få svar på, om du er inviteret til en kort virtuel ansættelsessamtale. Efter samtalen vil du få at vide, om du bliver en del af projekt SletDetFortæller som frivillig.

 

Vi glæder os til at høre fra dig senest mandag den 2. august 2021!