Slettevejledning til Messenger

Få hjælp til at slette indhold fra Messenger

Herunder kan du finde vejledninger i, hvordan du: 

  • sletter en besked, et billede eller videoer, du selv har delt i Messenger 
  • anmelder en besked  
  • blokerer beskeder  
  • sletter samtalen fra din indbakke  
  • blokerer en Facebook-konto 

OBS: Der kan være lidt forskel på hvordan appen ser ud afhængig af hvilken type telefon, computer eller udgave af appen du bruger.

Slet en besked, et billede eller en video, du selv har delt i Messenger

Sådan sletter du en besked, et billede eller en video i din egen indbakke: 

  1. Åbn samtalen under ‘Chats’.
  2. Hold fingeren inde på den besked eller det billede, du vil slette.
  3. Klik på 'Mere'
  4. Klik på ‘Fjern’ 
  5. Klik på ‘Fjern for dig’ eller 'Fortryd afsendelse for alle'
    • 'Fortryd afsendelse' betyder, at du fjerner beskeden permanent for alle chatmedlemmer. De kan se, at du har fjernet en besked. Husk at personerne i chatten måske allerede har set beskeden, inden du har fjernet den. 
    • 'Fjern for dig' betyder, at beskeden er fjernet for dig, men andre chatmedlemmer kan stadig se den.

Klik på ‘Fjern’

Klik på ‘Fjern for dig’ eller 'Fortryd afsendelse for alle'

Anmeld en besked

Hvis du vil anmelde en besked, som du har fået på Messenger, skal du gøre følgende:  

  1. Åbn samtalen med den besked, du ønsker at anmelde 
  2. Klik på personens navn øverst. 
  3. Rul ned, og klik på ‘Der er et problem’ eller ‘Der er noget galt’ (Det kommer an på, hvilken telefon du har). 
  4. Vælg en kategori for at hjælpe Messenger med at forstå, hvad problemet er. 
  5. Klik på ‘Send’. 
  6. Klik på ‘Anmeld samtale’ for at sende samtalen, så Messenger kan gennemgå samtalen. 

Rul ned, og klik på ‘Der er et problem’ eller ‘Der er noget galt’

Vælg en kategori for at hjælpe Messenger med at forstå, hvad problemet er.

Bloker beskeder

Hvis du vil blokere beskeder, så vedkommende ikke længere kan skrive til dig, skal du gøre følgende:  

  1. Åbn samtalen med den person, du vil blokere. 
  2. Klik på vedkommendes navn øverst i samtalen. 
  3. Rul ned, og klik på Bloker’. 
  4. Vælg ‘Bloker i Messenger’ og evt. også ‘Bloker på Facebook’  
  5. Beskederne er nu blokeret, så vedkommende ikke kan skrive til dig.  

Det er vigtigt at huske på, at blokering af beskeder fra en person på Messenger er anderledes end blokering af vedkommende på Facebook. Hvis du blokerer beskeder fra en person på Messenger, men du ikke blokerer vedkommende på Facebook, vil du stadig kunne se personens Facebook-profil – og vedkommende vil kunne se din.  

Klik på ‘Bloker’.

Vælg ‘Bloker i Messenger’ og evt. også ‘Bloker på Facebook’

Slet samtalen fra din indbakke

Hvis du ønsker at slette en samtale fra din indbakke, skal du gøre følgende:  

  1. Åbn Messenger  
  2. Stryg mod venstre på den samtale, du vil slette (eller hold fingeren inde på samtalen, det kommer an på hvilken telefon du bruger) 
  3. Klik på skraldespanden eller på 'Mere' 
  4. Klik på ‘Slet’. 
  5. Din samtale er nu slettet fra din egen indbakke.  

Husk på, at din ven stadig kan se samtalen.  

Bloker en Facebook-konto

Hvis du blokerer en bruger, kan vedkommende ikke længere se ting, du slår op på din tidslinje, tagge dig, invitere dig til begivenheder eller grupper, starte en samtale med dig eller tilføje dig som en ven.  

Det er nemmere at blokere en bruger på Facebook fra en computer og ikke via appen på telefonen.  

Ønsker du at blokere en bruger, skal du gøre følgende:  

  1. Log ind på Facebook  
  2. Klik på dit profilbillede øverst i højre hjørne  
  3. Klik på 'Indstillinger'  
  4. Klik på 'Blokering' i venstre side  
  5. Under 'Bloker brugere' indtaster du navnet på den bruger, du ønsker at blokere.  
  6. Klik 'Bloker'  

 

Du kan også gøre det via appen: 

  1. Klik ind på den profil, som du ønsker at blokere
  2. Klik på de tre små prikker, som er ved siden af coverbilledet 
  3. Klik på 'Bloker' 
  4. Nu spørger Facebook, om du ønsker at blokere profilen.
  5. Klik på 'Bloker' (eller 'Bekræft')
  6. Nu er profilen blokeret.

Klik på de tre små prikker, som er ved siden af coverbilledet. Klik på 'Bloker' .

Nu spørger Facebook, om du ønsker at blokere profilen. Klik på 'Bekræft'.

(Siden er sidst opdateret d. 23-06-2021)