At opleve en digital krænkelse

- sådan føles det

Hvordan føles det at blive krænket på nettet?

Ifølge Red Barnets undersøgelse har 6% af unge indenfor det seneste år har fået delt et intim- eller nøgenbillede. 24% har oplevet rygtespredning på nettet om deres seksuelle adfærd. Næsten en tredjedel (30%) har oplevet, at unge i det skjulte har taget seksuelle billeder af nogen og delt dem på nettet. 

Mange forskellige reaktioner

Vi på SletDet Rådgivningen ved, at der er mange forskellige reaktioner og følelser, hvis man har været udsat for en digital sexkrænkelse. Oplevelsen og konsekvenserne afhænger af forskellige faktorer, eksempelvis biologisk eller socialt køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion osv. Nogle kommer sig hurtigt over det, og andre oplever en voldsom krise og har brug for hjælp fra en voksen eller måske en psykolog. 

Husk, at det er IKKE din skyld, og du har ikke gjort noget forkert, hvis du har oplevet en digital krænkelse.

Overordnet kan digitale krænkelser få en person til at føle sig bl.a. meget ked af det, ydmyget, magtesløs, hjælpeløs og meget mere. Vi ved, at en digital krænkelse kan være ligeså traumatisk som et fysisk overgreb. Reaktionen på det, der er sket, kan afhænge af mange ting. Det kan for eksempel have betydning, hvad, der er sket – og hvor, det er sket. Ens reaktion kan også afhænge af, hvordan andre kommenterer på det, som er sket.   

Simone blev udsat for en digital krænkelse

Læs Simones historie her

Uoverskuelig situation? Få hjælp af SletDet Rådgivningen

Det føles måske helt uoverskueligt at skulle gøre noget ved den digitale krænkelse lige nu. Men det er en rigtig god idé at handle hurtigt for at minimere spredningen og sørge for, at du får det godt igen. Læs vores guide til, hvordan du trin for trin håndterer din situation. Du kan også kontakte os, hvis du har brug for konkret hjælp.