Den perfekte middag

- om vold i familien

Fokusord

Fysisk vold, psykisk vold, afmagt, filmiske virkemidler

Den perfekte middag

https://redbarnet.dk/skole/vold-og-overgreb/den-perfekte-middag-om-vold-i-familien/
Til underviseren

Antal lektioner

Fra 4 lektioner

Målgruppe

Udskoling

Typer af aktiviteter

Se film, filmanalyse og klassediskussion

I skal bruge

Computere/tablets, mobiltelefoner, A5-papir, Tankekort

Kort præsentation

I hver 8. klasse sidder i gennemsnit fire til fem elever, som har oplevet psykisk eller fysisk vold. De har enten oplevet vold på egen krop eller overværet vold mod andre. Undersøgelser viser, at især vold i de nære relationer er et tabu i Danmark, og mange kender ikke til problemets omfang. Derfor kan de berørte unge møde tavshed og tvivl, selvom de har brug for hjælp.

Med kortfilmen 'Den perfekte middag' og de tilhørende aktiviteter kan din klasse fokusere på emnet vold i de nære relationer. Eleverne arbejder med vold som en social problemstilling, ligesom eleverne bliver mere bevidste om deres egne rettigheder.

Fælles mål

Klassen kan arbejde med materialet i dansk, filmkundskab, samfundsfag, historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen.

Undervisningsvejledning

Filmen

Ved du, at cirka hver femte ung i danske 8. klasser har været udsat for psykisk eller fysisk vold? De har enten selv oplevet vold eller overværet vold.

Se filmen 'Den perfekte middag', der handler om både psykisk og fysisk vold. Og dyk ned i de forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De tager alle udgangspunkt i filmen og tematikken vold.

Filmen er en barsk historie om vold i familien, så det er vigtigt, at jeres lærer er til stede, når I arbejder med emnet og filmen.

Video: Den perfekte middag (30:31 min.)

Definitioner på vold

Find ud af, hvad fysisk, psykisk og seksuel vold er. Bliv klogere på, hvorfor forældre slår. Og få styr på, hvad der står i loven og i børnekonventionen.

Den lille ordbog – forskellige former for vold

Det kan være ligeså slemt for et barn eller en ung at blive udsat for psykisk vold som for fysiske overgreb. I begge tilfælde bruger voksne nemlig en form for vold til at opdrage, straffe eller bestemme over børn og unge.

  • Fysisk vold kan være lussing, endefuld, slag, spark, rusken af spædbørn, kvælertag, brænding med cigaretter eller seksuelle overgreb.
  • Psykisk vold kan være, hvis børn eller unge bliver truet med vold og med straffe (for eksempel at få stuearrest) eller hele tiden får at vide, at det ikke du’r og ikke er god til noget. Det kan også være, hvis børn og unge overværer vold mellem deres forældre.
  • Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb. Der er ofte også tale om både psykisk og fysisk vold – udover de seksuelle overgreb.
Hvorfor slår forældre?
    • Nogle forældre er selv blevet slået som børn og ved ikke, hvordan de skal opdrage uden at slå.
    • Nogle forældre synes, at vold er en acceptabel måde at opdrage på.
    • Nogle forældre føler sig magtesløse i en særlig presset situation.
    • Nogle forældre mangler overskud pga. psykiske problemer, alkoholmisbrug m.m.

 

Det står i loven

§ 2 i forældreansvarsloven: 'Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.'

Stk. 2.: 'Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.'

Børn har ret til ikke at blive udsat for vold

I børnekonventionens artikel 19 står der: 'Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling.' Find børnekonventionen her i en let og i den originale udgave.

Man kan få hjælp

Her er der gode råd til, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp.

Det er din ret at få hjælp

Sig det, som det er! Tøv ikke, hvis du er udsat for vold eller har en ven, der er udsat for vold. Det er din/jeres ret at få hjælp. Du kan få hjælp på flere måder. Hvis du vælger at fortælle, hvem du er, og hvor du bor (ikke-anonym), kan du kontakte din kommune og bede om at tale med en sagsbehandler, som kan hjælpe dig. Find din kommune her.

Du kan også få gratis og anonym rådgivning i kommunen. I nogle kommuner sker henvendelse til en sagsbehandler i børn- og ungeforvaltningen. I andre kommuner kan man ringe til kommunens ungerådgivning. Tjek kommunens hjemmeside eller ring til kommunens borgerservice og spørg, hvem du kan få hjælp hos.

Måske er første skridt at tale med en, du stoler på, så er det lettere at gå videre og få hjælp og støtte fra en sagsbehandler eller en anden voksen. Hvis du har tillid til en voksen, kan han eller hun hjælpe dig med at gå til kommunen og finde de rette personer, der kan hjælpe dig. En anden mulighed er at snakke med Børnetelefonen, som har såkaldte bisiddere; det er voksne, som kan tage med til møder, hvis det er nødvendigt. Læs mere om, hvordan du får en bisidder her. 

Her kan du få hjælp

Du kan finde organisationer og telefonrådgivning nedenfor. Her kan du få hjælp, og du kan være anonym, hvis du foretrækker det i første omgang.

Bryd Tavsheden
www.brydtavsheden.dk
Foreningen har en telefon, du kan ringe til, en chat og en brevkasse, som du kan skrive til, hvis du er udsat for vold eller har kendskab til vold mod børn og unge.

Børnetelefonen
www.bornetelefonen.dk
Her kan du få hjælp, hvis du oplever vold i din familie eller nærmeste omgangskreds. Du kan ringe på telefon: 116 111. Dit opkald er anonymt.

Børnebrevkassen
bornetelefonen.dk/tema/vold-familien
Børnetelefonen har også denne brevkasse, hvor du kan læse mere om temaet vold og skrive ind. Hvis dit problem er akut, så ring eller skriv direkte på 116111 eller log på chatten. Der kan godt være ventetid på op til 14 dage i brevkassen.

Børnechatten
bornetelefonen.dk/chat
Her kan du skrive sammen med en voksen på Børnetelefonen.

Børnerådet
www.boerneraadet.dk eller www.boerneportalen.dk
Børnerådet er et statsligt råd, der arbejder for børns rettigheder.

Børns Vilkår
www.bornsvilkar.dk
Børns Vilkår hjælper, når børn udsættes for sorg, skilsmisser, alkohol i familien, mobning og vold i familien. Det er også Børns Vilkår, der står bag Børnetelefonen.

Dialog mod Vold
www.dialogmodvold.dk
Organisationen Dialog mod vold kan hjælpe dig med at undgå vold i dit kæresteforhold eller din familie. Børn, unge og voksne har mulighed for at ringe anonymt om vold. Man kan også komme ind til et gratis samtaleforløb.
Telefon: 35 30 17 17

Dit forhold
www.ditforhold.dk
Her kan du finde information og svar på spørgsmål omkring vold i parforholdet, misbrug med alkohol eller stoffer. Du kan også finde forskellige behandlingstilbud til unge.

SISO, Videnscentret for Sociale Indsatser mod Vold og Seksuelle Overgreb mod børn
www.socialstyrelsen.dk/born/overgreb/hjaelp-til-indsats/radgivning-om-overgreb
SISO tilbyder information og rådgivning til børn og unge, men også til voksne, der har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med en voldssag.

Barndom med vold

Vold var en helt fast del af Michelles opvækst. I videoen fortæller hun om de ar, det har givet at vokse op med en voldelig far.

Video: Michelles far var voldelig (02:09 min.)

Interview med en far

Her fortæller en far, hvordan han selv var udsat for vold i sin barndom. Da han selv fik børn, gentog han volden i familielivet. 

Anonym familiefar – kun lyd, ingen billeder

Alder: 32 år

Familie: Gift i 11 år og tre børn på syv, otte og ti år

Video: Første del af interviewet (05:53 min.)

 

Video: Anden del af interviewet (03:43 min.)

Filmens handling

Handlingen i filmen ’Den perfekte middag’ fortælles meget kort her. Du kan også se, hvilke skuespillere der er med og hvem, der har lavet filmen.

Kort om handlingen

Filmen begynder med, at faren Erik sidder i sin bil (en Jaguar), mens den bliver vasket. Tilsyneladende kan han ikke helt blive enig med sig selv om, hvad han vil høre i radioen, så han trykker lidt frem og tilbage på stationerne og finder så noget, han kan lide.

Erik kører hjem til sit hus i Valby (en forstad til København), hvor han bor sammen med sin kone, Mille, og deres to børn: Lasse og Maria. Allerede da han kommer til indkørslen, begynder det at gå galt, for der holder en cykel parkeret på tværs, så han ikke kan komme ind med bilen. Erik stiger ud og flytter cyklen til side, så bilen kan komme på plads.

I køkkenet møder han Mille, der tilbereder frikadeller uden løg, som Erik godt kan lide dem. Da Mille har nævnt frikadellerne, fortæller hun, at Lasse har besøg, fordi han skal have hjælp til matematik. I samme øjeblik Erik hører dette, opsøger han Lasse og sender pigen Daniella hjem med den begrundelse, at familien snart skal spise. Undervejs roser han lidt kort for hovedet Maria, der er i færd med at dække bord.

Nu er familien samlet om spisebordet, og Erik fortæller, at Lasse skal spørge Erik om lov til at invitere gæster. Dette påbud medfører efter lidt diskussion, at Mille og Erik mødes i køkkenet, hvor han smækker hende nogle lussinger. Lasse griber ind, og det kommer til håndgemæng, hvor Erik falder ind i en rude og får skåret pulsåren i det ene håndled over. Efterfølgende bliver han indlagt på hospital.

Her kommer Eriks mor og far (Birthe og Morten) på besøg, og Morten spørger til, om det var et uheld i køkkenet, sådan som Mille påstår. Mille vil nemlig ikke indrømme, at Erik slår hende.

Mens Erik er indlagt, er der på flere måder glæde og hygge i hjemmet, hvor forholdet mellem Daniella og Lasse udvikler sig til et kæresteforhold. Daniella spiser hos dem, Mille prøver at køre sin mands Jaguar, og de aftaler at spise sammen med Birthe og Morten en lørdag aften, hvor Erik imidlertid dukker op uanmeldt. For mens hyggen har stået på i hjemmet, har Erik ikke haft besøg af sine nærmeste (Morten har dog spillet skak med ham, og her fremgik det under spillet, at Erik ikke ville snakke om volden i hjemmet), og de har heller ikke skrevet sms’er eller lignende.

Inden Erik kommer hjem, har Daniella dog en aften sat ord på volden i hjemmet over for Lasse. Hun har simpelthen gættet, at Erik slår Lasse. Først vil Lasse ikke erkende det, men efter et fortvivlet raseriudbrud falder han til ro og har nu en at dele sine sorger med. Lørdagsmiddagen ender med det helt store opgør, hvor det afsløres, at Erik blev slået som barn af Morten. Da Erik erklærer, at det er hans hus, og at han gør, som han vil, forlader hele familien ham på Birthes foranledning. Erik står alene tilbage, da filmen slutter, i øvrigt præcis som da filmen startede.

Filmens dialoger

Se hvordan hele manuskriptet til 'Den perfekte middag' (PDF) ser ud.

Fakta om filmen

Instruktør: Lars K. Mikkelsen
Manuskript: Lars C. Detlefsen
Producer & projektchef: Carsten Holst
Line producer & projektkoordinator: Jesper Jarl Becker
Fotograf: Thomas Gerhardt
Klipper: Bodil Kjærhauge
Komponist: Kristian Eidnes Andersen

Medvirkende

Lasse: Samuel Heller
Daniella: Kira Lyngaa Hansen
Erik: Morten Kirkskov
Mille: Anne Louise Hassing
Maria: Alberte Blichfeldt
Morten: Lars Knutzon
Birthe: Ulla Henningsen
Sygeplejersken: Camilla Vinther Jeppesen

Interview med instruktøren

Mød manden bag filmen. Instruktør Lars K. Mikkelsen fortæller om filmens budskab, temaer, scener og sig selv.

Instruktør: Lars K. Mikkelsen
Alder: 46 år
Familie: Gift og to børn på 13 og 16 år
Tidligere arbejde: Reklamefotograf og pressefotograf
Film: Lars har instrueret filmen ’Den perfekte middag’. Han har også instrueret ’Træneren’, der handler om en pædofil håndboldtræner, ’Loftet’ om psykiske sygdom samt ’Den store prøve’ om alkoholmisbrug. Alle disse film hører til Red Barnets ’Sig det som det er’-kampagne.

Hvilket budskab har filmen?

For mig handler det om, at vi har glemt noget medmenneskeligt. Nemlig at vi skal tage hånd om de svageste i vort samfund. Dem, der er udsatte og har problemer. Jeg plejer at give det billede, at når der i Irland er syge får, så står de raske får i en ring rundt om de syge. De beskytter dem. Sådan bør vi også gøre med udsatte børn. Min holdning er, at man skal forsøge at gøre en forskel, hvis man har overskud til det. Hvis man har overskud, har man også pligt til at hjælpe. Hvis et barn eller en ung for eksempel har det dårligt, kan hele klassen hjælpe ved at være ordentlige. Så får barnet/den unge et fristed i klassen.

Hvad er filmens vigtigste temaer?

Det altoverskyggende tema er naturligvis den psykiske vold, der forpester livet for hele familien. Den slags kender vi i øvrigt også fra skoler og arbejdspladser. Alle i familien skal hele tiden leve op til Eriks krav, og det gør livet uudholdeligt. Se blot på, hvordan børnene og moren liver op, da faren kommer på hospitalet. Moren begynder at opføre sig, som da hun var ung, og hun har så meget overskud og føler sig så fri, at hun kører i sin mands bil, jaguaren.

Hvem betragter du som filmens hovedperson?

Lasse er hovedpersonen. Men der er mange centrale figurer. Tag for eksempel Daniella, der med det samme lugter, at der er problemer, men alligevel vil have Lasse, ligesom hun vil hjælpe ham. Men man kan også argumentere for, at bedstemoren er meget mere central, end antallet af scener peger på. Hun har holdt sin kæft og ikke turdet tage konfrontationen med sin mand, og måske er denne tavshed med til, at volden er gået i arv til deres søn. Så spørgsmålet er selvfølgelig, om Lasse også på sigt overtager denne måde at være på.

Hvilken scene er filmens mest centrale?

Det er den scene, hvor Daniella konfronterer Lasse og meget konkret spørger ham, hvad der sker i familien. Baggrunden er uhyggelig, men alligevel er Daniellas holdning: 'Ham elsker jeg. Det her kan jeg klare.' Så selv om Lasse ender med at bede Daniella om at gå, er det hende, der giver ham mod til at gå op imod faren. Men faren har jo også en voldshistorie med i bagagen hjemmefra, og det gør, at man får lidt mere forståelse for ham end det had, man egentlig først får som seer. Det understreger dog blot, at det handler om at sikre barnets tarv. Børns behov kommer altid i første række, og alle beslutninger skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Hvad er det bedste ved at være instruktør?

Jeg kan godt lide at fortælle historier og at have det ansvar, der følger med jobbet. Når jeg er ude at tage fotos i Afghanistan eller afrikanske lande, er det også vildt spændende, men som instruktør er det mig, der i sidste ende bestemmer. Heldigvis har jeg et vildt godt samarbejde med hele teamet – fotograf, klipper, lydmand – der alle brænder for deres arbejde. At være en del af et team er det bedste.

Hvad er det værste ved at være instruktør?

Jeg ærgrer mig over, at jeg først sent begyndte at instruere film, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved nu. Af og til misunder jeg dog folk med et mere almindeligt arbejde – for eksempel et postbud der går på arbejde og har fri, når han eller hun kommer hjem. Det sker nemlig tit, at jeg sidder og tænker på film under middagen, hvor jeg egentlig burde koncentrere mig om at være sammen med mine børn og min kone.

Opdrag uden vold

Red Barnet har lavet brochuren ’Opdrag med hjertet – ikke med hånden’. Heri kan du læse om:

  • Hvad vold i opvæksten gør ved børn – hvis barnet selv er blevet udsat for vold eller har været vidne til vold.
  • Hvad du kan og har pligt til at gøre, når du har mistanke om, at et barn udsættes for vold i familien.
  • Hvad du kan gøre, og hvor du kan få hjælp, hvis du er en af de forældre/voksne, der slår dine egne eller andres børn.

Du kan finde brochuren her (PDF).

Om film og teknik

Lær om films virkemidler, for eksempel billeder, bevægelse, lyd, beskæring og synsvinkel. Du kan også få links til steder, hvor du får idéer til, hvordan du laver din egen film.

Der er filmiske virkemidler, der er gode at kende, når I ser og analyserer film. Her er nogle af de vigtigste.

Synsvinkel

Normalperspektiv: Når seere af filmen er på samme niveau som personerne/skuespillerne i filmen. Man er i øjenhøjde. Det er den mest almindelige kameravinkel, og den bruges i mange scener.
Fugleperspektiv: Som når en fugl ser ned på jorden, det vil sige, når der filmes fra et højt niveau. Det bruges ofte til at give overblik – for eksempel over byer eller kørende biler.
Frøperspektiv: Når man filmer nedefra, sådan som en frø ser på mennesker og verden. Det kan bruges til at fremstille en person som magtfuld, uhyggelig og truende.

Fortæller

Alvidende: En, der kan overskue handling, personer, tid og sted og således kan overskue det hele.
Registrerende: Forsøger at være neutral og realistisk. Og der bruges ikke mange tekniske virkemidler.
Personal: Seerne oplever filmens handling ud fra få personers verden. Og seerne får ikke mere at vide, end personen/skuespilleren ved i forvejen.
Fortæller: Se voice-over under Lyd.

Billedbeskæring

Heltotal: Giver oversigt over personer, sted og miljø.
Total: Mindre overblik end heltotalbilledet, men giver stadig overblik. Bruges ofte som indgang til en scene.
Halvtotal: Går tættere på og viser kun de mest aktive dele af personerne.
Halvnær: Viser kun personerne fra taljen og opefter. Kaldes også brystbillede. Det er meget brugt ved dialoger.
Nær: Når kun ansigtet ses, og reaktioner og mimik er meget tydelige.
Ultranær (close-up): Meget tæt på – seerne ser kun detaljer: øjne, læber, hænder eller lignende.

Bevægelse

Panorering: Kameraet bevæger sig vandret om sin egen akse. Det bruges til at følge ting eller mennesker, der bevæger sig eller til at præsentere filmens miljø.
Zoom: Man kan zoome ind eller ud og for eksempel fokusere på en detalje.
Tilt: Når kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad.
Håndholdt kamera: Kameraet holdes i hånden og ikke på stativ. Har været anvendt i mange danske film siden 1995.

Lyd

Reallyd: Den lyd, der var, da man optog filmen.
Lydeffekter: Den lyd, man lægger på, efter at optagelserne er afsluttede.
Synkron: Når læbernes bevægelser følger lyden.
Voice-over: Indtaling af kommentar eller lignende, hvor man ikke ser den person, der taler.
Underlægningsmusik: Bruges til at skabe stemninger.

Klipning, indstilling og scener

Hvis man sammenligner film med bøger, kan man sige, at en indstilling er en sætning, en scene er et afsnit, og en sekvens er et kapitel.

Indstilling: De enkelte optagelser af filmen, og man taler om lange og korte indstillinger. Hvis der er tale om mange korte, er det for at skabe spænding. Ved lange indstillinger dvæler man ved stemning, indhold og personer.
Scene: Ofte en afsluttet del, der foregår et bestemt sted. Det er flere indstillinger/billeder, der foregår på samme sted og på samme tid.
Sekvens: Flere scener, der tilsammen udgør et hele.
Synlig og usynlig klipning: Synlig klipning skaber nye betydninger og føjer nyt til handlingen gennem klipningen. Derimod er det ikke meningen, at seeren skal bemærke usynlig klipning.

Vær opmærksom på, at der ofte er meget symbolik i film. Personer, ting og farver kan betyde mere end det, de blot er eller forestiller.

Modeller

Man kan bruge forskellige modeller, når man skal analysere noveller, romaner og film. En af dem forklares her.

Berettermodellen: En model for, hvordan man kan analysere en bog, et teaterstykke eller en film. Der er følgende dele: anslag (interessen skabes), præsentation, uddybning, point of no return (den foreløbige kulmination, så man simpelthen må se/læse resten), konfliktoptrapning, klimaks (højdepunkt) og udtoning. Man bruger ofte modellen til strukturanalyse eller kompositionsanalyse. Hvordan er filmen fortalt? Hvad kommer i hvilken rækkefølge? Nogle kalder også modellen for Hollywoodmodellen.
Aktantmodellen: En model til analyse af personernes roller i bøger, film og så videre. Man kalder rollerne for aktanter. Man arbejder med seks roller/aktanter i modellen: giver, objekt, modtager, hjælper, subjekt og modstander.

Har du lyst til at lave din egen film?

Links og bøger

Her kan du få meget mere at vide om vold og om hvem, der hjælper dem, der har været udsat for vold. Der er også henvisninger til film og gode links.

Red Barnet kæmper mod vold i familien

Klik videre og se, hvad Red Barnet gør for at bekæmpe alle former for vold.

Vold
Vi arbejder for at stoppe alle former for vold mod børn.  

Seksuelle overgreb
Vi bekæmper seksuelle overgreb mod børn. 

Digitale overgreb
Vi forebygger og rådgiver om nøgenbilleder på nettet. 

Anmeld børnepornografi
På Red Barnets hotline kan man anmelde pornografiske billeder og film med børn

Links

Danmarks Radio
www.dr.dk/skole/kampagne-stop-vold
Danmarks Radio har lavet en god hjemmeside, hvor der er fakta, links og klip.

Danner
www.danner.dk
Danner arbejder mod vold mod kvinder og børn. Ring på telefon 3333 0047.

Red Barnet
www.redbarnet.dk
Klik ind, hvis du vil vide mere om Red Barnet.

Red Barnet Ungdom
www.redbarnetungdom.dk
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for børns rettigheder.

Bøger om film

Lise Marie Henderson: ’Mere om medier’, Dansklærerforeningen 2012.

Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: ’Film i øjet’, Dansklærerforeningen 2005.

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v