Venskabsløbet

Venskabsløbet

Venskabsløbet logo

Sæt fut i fødderne og vær sammen om at hjælpe udsatte børn i Danmark og resten af verden!

Venskabsløbet er Red Barnets skoleløb
Venskabsløbet er en sjov aktivitet for skoler i hele landet. I bevæger jer sammen og samler penge ind til Red Barnets arbejde for udsatte børn. Venner, familie og virksomheder kan støtte jer med donationer. OBS: Donationer er anonyme.

Det er gratis at deltage, og vi hjælper jer med alt fra planlægning til afholdelse. Gør det når I har lyst. I kan fx give jeres motionsdag eller idrætstime en ekstra dimension med Venskabsløbet.

For sponsorer

Er du familie, nabo, en virksomhed eller ønsker du blot at støtte et Venskabsløb, så finder du her alle indsamlingerne

Ofte stillede spørgsmål

Venskabsløbet er et velgørenhedsløb udviklet af Red Barnet. Hver elev finder private sponsorer, der giver et bidrag f.eks. pr. runde eller pr. kilometer, eleven løber. Med det sagt, er fokus dog på klassens samlede resultat – ikke den enkelte elevs præstation.

Alle landets grundskoler kan deltage. Man skal blot klikke på ”Tilmeld” øverst på siden her, så er man i gang.  Man kan tilmelde sig som klasse, grundtrin eller hele skolen. Vi anbefaler, at hele skolen tilmelder sig, så I kan få en sjov dag med fællesskab på tværs af årgange.

Udover grundskoler kan børnehaver, efterskoler, gymnasier, videregående uddannelser samt virksomheder også deltage. 

Venskabsløbet kan afholdes på en dag efter eget valg. Man kan f.eks. vælge at afholde det i forbindelse med skolernes motionsdag fredag i uge 41 eller skolernes trivselsdag den første fredag i maj.  

Pengene går til Red Barnets arbejde for at redde, styrke og beskytte de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. I Danmark bekæmper Red Barnet vold, overgreb og mobning.

Red Barnet opbygger fællesskaber, styrker børns modstandskraft og arrangerer lejre og oplevelser i naturen for udsatte børn og deres familier.

Hvis en af Red Barnets lokalforeninger indgår i et samarbejde med skolen om løbet, går 25 procent af det indsamlede beløb til lokalforeningens arbejde med udsatte børn i lokalområdet.

Læs mere om hvordan Red Barnet bruger penge på at hjælpe børn.

Hvert år får vi enkelte tilbagemeldinger på, at nogle forældre ikke har ønsket at blive sponsorer. Det kan der være forskellige årsager til bl.a., at forældrene ikke har det økonomiske overskud til at være sponsor for deres barn. Det vil vi understrege er helt okay.

Noget af det helt centrale ved Venskabsløbet er den fælles indsats, som hele skolen eller klassen lægger i aktiviteten. Her er det vigtigste, at børnene oplever at være del af et fællesskab, har det sjovt imens og forhåbentlig mærker ved deres tilstedeværelse og engagement, at de kan gøre en forskel for andre børn.     

Hver enkelt elev og hver skole gør altså en forskel blot ved at være med. Dét er i sig selv noget at være stolt af, og ikke udelukkende hvor meget man har samlet ind.

Venskabsløbet giver eleverne indsigt i andre børns livsvilkår. Det giver fællesskab i klassen og en sjov og aktiv dag. Derudover får hver elev et flot diplom med hjem som tak for indsatsen. Klassen får også et fælles diplom, de kan hænge op i klasselokalet. Og ikke mindst oplever eleverne en følelse af stolthed og empati ved at hjælpe andre børn.

Red Barnet har lokalforeninger over hele landet, og hvis skolen indgår et samarbejde med en af lokalforeningerne, vil en repræsentant for foreningen komme ud og holde et oplæg på skolen om Red Barnets arbejde, hjælpe til på løbsdagen som vejviser eller hepper på ruten – og officielt møde op, når indsamlingen er slut for at takke skolen for indsatsen.

Som lokalforening har I mulighed for at spille en vigtig rolle, når en skole i jeres lokalområde afholder Venskabsløbet. Og I har mulighed for at få rigtig meget igen for jeres indsats – udover at bidrage til, at børnene får en god dag. I har nemlig også mulighed for at få direkte del i de penge, som skolen indsamler.

Læs mere om lokalforeningens vigtige rolle.

Som sponsor for Venskabsløbet, er du med til at yde en vigtig indsats for rigtig mange børn. Der er to slags sponsorer i Venskabsløbet:

1) De private, som typisk er elevernes mor, far, tante, farmor, nabo, træner eller lignende. Det er dem hver enkelt elev selv laver en kontrakt med

2) De lokale virksomheder og forretningsdrivende.

Det gør I selv – eventuelt i samarbejde med en af Red Barnets lokalforeninger. Og det er ikke svært. Materialet på Sådan gør I giver overblik og gør det nemt at planlægge. Red Barnet sender jer balloner og et banner til at lave et festligt startområde.

Har I spørgsmål eller brug for sparring, er I altid velkommen til at kontakte os på venskabsloebet@redbarnet.dk.

Idéen til Venskabsløbet opstod i 2015, da Red Barnet oplevede en stor stigning i antallet af henvendelser fra skoler, som ønskede at gøre en forskel for udsatte børn.

På det tidspunkt kom et stigende antal flygtninge til Danmark, og det fik mange elever til at spørge deres lærere, hvordan de kunne hjælpe børn på flugt. Red Barnet ville gerne give skolerne et tilbud, som kombinerer trivsel, fællesskab og velgørenhed, og derfor udviklede vi Venskabsløbet.

Har I flere spørgsmål?

Kontakt os endelig på venskabsloebet@redbarnet.dk

Rigtig god fornøjelse!