Sprog på nettet

- undervisningsvejledning

Introduktion

På sociale medier kan man chatte og sende søde og skøre billeder til klassekammeraterne. Med internettet kan gode venner let holde kontakten - også uden for skoletiden. Desværre kan der let opstå misforståelser og konflikter på internettet, for man kan ikke aflæse hinandens kropssprog og måske se, at en chatbesked måske bare var ment for sjov.

Med 'Sprog på nettet' skal eleverne forstå udfordringerne forbundet med, at andre ikke kan se ens kropssprog og mimik på internettet. Eleverne får også konkret vejledning i, hvordan de kan udtrykke følelser og holdninger digitalt på en god og betænksom måde.

Formål

Formålet med 'Sprog på nettet' er, at elever på mellemtrinnet kan have gode oplevelser og relationer med hinanden internettet. Gennem casearbejde, drama, gode råd og klassediskussioner er målet, at eleverne opbygger handlekompetence til at kunne færdes hensynsfuldt på internettet.

I forløbet arbejder eleverne med at:

  • kunne begå sig og gennemskue kommunikationsforholdene på internettet
  • blive bevidste om mulige konsekvenser af forskellige typer adfærd på internettet
  • tilegne sig viden om sprogets muligheder og begrænsninger på internettet
  • blive aktive i at forholde sig til og formulere regler for godt samvær både i almindelighed og på internettet

Forløbet er webbaseret og består af:

  • Et online forløb til eleverne
  • En undervisningsvejledning (denne side)

Målgruppe og fag

Forløbet er henvendt til undervisere og elever på mellemtrinnet. Klassen kan bruge forløbet i:

  • Dansk
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Det tværfaglige tema It og medier
  • Understøttende undervisning

Tidsforbrug

Klassen kan afvikle forløbet på to lektioner. Hvis I har kort tid, kan du vælge de aktiviteter ud, som passer til jeres tid og fokus.

Fælles mål

Klassen kan bruge forløbet i dansk under kompetenceområdet 'kommunikation'. I 'Sprog på nettet' får eleverne viden om, hvorfor digital kommunikation adskiller sig fra samtaler i eksempelvis klasselokalet og skolegården. Eleverne får viden om, hvilke forholdsregler, de skal tage, når de kommunikerer med hinanden på internettet, og så diskuterer de, hvordan de indbyrdes kan oparbejde gode sociale relationer på internettet.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan du bruge forløbet under kompetenceområdet 'Sundhed og trivsel', for eleverne arbejder i forløbet med at forstå, hvordan man passer på de gode sociale relationer og venskaber på internettet.

Forløbet kan indgå som en del af klassens arbejde med området 'eleven som ansvarlig deltager' under det tværfaglige tema It og medier. I It og medier skal eleverne udvikle kompetencer i at kunne navigere i digitale sociale kontekster på internettet . I 'Sprog på nettet' arbejder eleverne med netop dette, for her diskuterer de muligheder og udfordringer ved kommunikation på internettet.

Hvorfor opstår misforståelser på nettet?

Langt størstedelen af kommunikationen mellem mennesker foregår gennem kropssproget – og ikke igennem det talte sprog. Kommunikation på sociale medier og på internettet generelt foregår et sted mellem tale- og skriftsproget. Det kan være problematisk, fordi der er forskel på de to måder at kommunikere.

 

  • Talesprog er spontant, personligt og følelsespræget. Talesprog er oftest en del af en tovejs-kommunikation, hvor både situation, kropssprog og toneleje spiller en væsentlig rolle. Talesprog er ofte uplanlagt og sker "her og nu".

  • Skriftsprog er derimod for det meste planlagt og gennemtænkt, og derfor kan det virke mere formelt. Når kommunikationen foregår på skrift, er der også ofte afstand mellem afsender og modtager.

 

På internettet bliver de to kommunikationsformer ofte blandet sammen. Det kan give anledning til misforståelser, fordi modtageren kan have vanskeligt ved at aflæse og forstå det, som afsenderen egentlig har ment.

Aktiviteter

1. Dramaøvelse om kropssprog

Læs teksten 'Snak er mere end ord' højt for klassen. Teksten finder du på elevernes forløbsside.

Del efterfølgende eleverne i grupper af tre.

Tildel hver gruppe med en følelse. Eleverne må ikke kende de andre gruppers tildelte følelse. Det kan eksempelvis være glæde, kærlighed, åbenhed, vrede, misundelse, angst og være afvisende.

I grupperne diskuterer de, hvordan deres følelse kan komme til udtryk (ved latter, gråd, indelukkethed, omfavnelse, kys med videre).

Hver gruppe dramatiserer deres følelse og viser den for de andre grupper, der skal gætte, hvad det er for en følelse, der bliver vist. Eleverne må kun mime – ikke tale.

Tal efter hver fremvisning om, hvilket kropssprog og mimik gruppen brugte til at vise deres følelse. Tal i fællesskab om, hvordan vi bruger sproget og om, hvilke typer af sprog, man kan bruge (tale, mimik, kropssprog, tone, skrift med videre).


2. Talesprog og skriftsprog – hvad er forskellen?

Sæt eleverne til at skrive ned, hvad de lavede i sidste frikvarter. Brug fem til ti minutter på øvelsen. Flyt herefter bordene ud til siderne og placer jer midt på gulvet. Eleverne skal nu finde en makker, som de læser deres tekst om frikvarteret højt for. Eleverne lægger bagefter deres tekst fra sig og finder en ny makker. Eleverne skal nu fortælle den nye makker om deres frikvarter - altså ikke læse højt, men fortælle.

Tal efterfølgende i fællesskab om forskelle ved skrift- og talesprog. Tag udgangspunkt i øvelsen og diskutér, hvordan man kan bruge mimik og kropssprog i talesproget, men at det kan være vanskeligere på skrift.


3. Skriftsprog på net og mobil

Diskutér i fællesskab, hvordan man online kan få mimik, tone og krop med i sine beskeder og billeder til klassekammeraterne. Tag udgangspunkt i elevernes fremvisninger fra dramaøvelsen og i teksterne 'Sprog på nettet og mobil' og 'Knus og misforståelser'.

Tal om, hvordan kan man vise i en besked og på et billede, at man:

  • er glad?
  • bare mener noget for sjov?
  • er i tvivl om, hvad afsenderen mener?
  • ikke synes, en besked er sjov?
  • har fortrudt noget, man selv har skrevet?

Tal om, at ord og billeder på net og mobil ikke 'forsvinder' på samme måde som talesprog gør det. Diskutér også, om der er nogle emner, der måske ikke passer godt til at tale om på nettet.


4. Case: Hjælp Aksel

Lyt i fællesskab til casen om Aksel, der får en besked på Facebook fra klassekammeraten Maria. Aksel er i tvivl om, hvad beskeden mon mener. Tal i fællesskab om Marias besked 'Og du ligner en klam rotte'.

  • Hvad synes eleverne om beskeden?
  • Hvordan kan det være, at Aksel er i tvivl om, hvad beskeden betyder?

Lyt sammen til svaret på casen, hvor Maria forklarer Aksel, at det blot var ment for sjov. Diskutér i fællesskab, hvordan Maria kunne have vist Aksel, at beskeden bare var for sjov.


5. Elevers bud på fælles regler

Tal om, hvordan man kan kommunikere ordentligt og passe godt på hinanden på nettet. Lav et fælles regelsæt for, hvordan man er en god ven på nettet.