Hvad er Ad-mention?

SikkerChat leksikon

@mention

@mention (ad-mention) er en måde at henvende sig til en anden bruger på, fordi man ved en ad-mention gør en ven eller en anden bruger opmærksom på, at man har skrevet en statusbesked, der vedkommer personen. @mention stammer oprindeligt fra twitter-kulturen. Den bruges blandt andet i statusopdateringer og laves ved, at man skriver et @ foran en persons navn.

Samtidig gør man andre brugere opmærksomme på personen, der er nævnt i beskeden. @mentions er derfor også en måde at tagge en anden person i en statusopdatering. På den måde giver man statusopdateringen mere indhold, fordi de, der læser den, kan klikke sig ind på den omtalte person og få flere oplysninger om vedkommende.