Hvad er Facebook?

SikkerChat leksikon

Et socialt medie

Facebook er et socialt medie, der blev grundlagt i 2004 af Mark Zuckerberg. I 2006 og 2007 begyndte danskere at oprette profiler på Facebook. I 2017 havde det sociale medie over 3,4 millioner danske brugere. Over halvdelen af dem brugte Facebook dagligt. 

På Facebook handler det om at dele informationer. Brugerne kommenterer, debatterer, laver statusopdateringer, lægger billeder op, spiller spil og tagger sig selv og hinanden. På Facebook kan man også blive medlem af forskellige grupper og følge sider med bestemte emner.

På Facebook viser brugerne sig ofte fra en bestemt side ved for eksempel at dele indhold om emner eller kommentere og 'like' særlige typer af indhold. På den måde får andre brugere ofte et bestemt indtryk af vedkommendes liv og person ud fra, hvordan han eller hun opfører sig på Facebook. 

Man skal officielt være 13 år for at oprette en Facebook-profil, men rigtig mange danske børn under 13 har en profil.

Se Red Barnets Facebookprofil.

Privatlivsindstillinger

Her på SikkerChat har vi lavet en række anbefalinger til, hvordan man sikkert og trygt kan færdes på Facebook og andre sociale medier.

Rådene handler blandt andet om, hvordan man tjekker, hvem der kan se det indhold, man lægger på Facebook. Du kan også læse om, hvad du kan gøre, hvis du bliver mobbet på Facebook eller har haft andre ubehagelige oplevelser på det sociale medie. 

Se vores gode råd til børn. 

Se vores gode råd til unge.