Hvad er et 'like'?

SikkerChat leksikon

Like (at like)

På sociale medier som Facebook, YouTube og Instagram kan man vise, hvad man synes om andres opslag, ved at sende dem 'et like'. Man kan også finde 'like'-funktionen på mange internetaviser og blogs.

Man sender typisk 'et like' ved at klikke på et lille ikon, som viser den anden bruger, at man godt kan lide hans eller hendes opslag. 

På flere sociale medier er det lille 'like-ikon' formet som en tommelfinger, der vender op eller et hjerte.  

Efterhånden har flere sociale medier taget forskellige ikoner i brug, så man også kan udtrykke andre følelser eller reaktioner med ikonerne. På Facebook kan man eksempelvis trykke på en emoji (en smiley), der griner. På den måde viser man, at man synes, at opslaget var sjovt.